soma20228

Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1990 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i et år og seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 248 og jf. knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 2 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har efter det oplyste været aktiv for en oprørsgruppe [navn på oprørsgruppen] [i 1980’erne]. Klageren har i forbindelse med behandlingen af sagen om udsendelse som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Somalia, fordi han er deserteret fra militærtjeneste, og fordi han frygter al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, da han var omkring fire år gammel, blev anbragt på et slags børnehjem, der fungerede som en militærskole, og at han, da han var omkring 14 år gammel, blev børnesoldat i Somalias hær. [I 1980’erne] blev klageren sendt i krig i det nordlige Somalia, hvor han havde ansvaret for en gruppe på omkring 13 personer. Efter at have deltaget i krigen i omkring seks måneder, deserterede klageren, hvorefter han rejste til Mogadishu. Klageren var omkring 18 år gammel på dette tidspunkt. Under sit ophold i Mogadishu blev klageren pågrebet af myndighederne og idømt dødsstraf. Klageren afsonede herefter en længere fængselsstraf, hvorefter han blev løsladt, fordi hans familiemedlemmer betalte bestikkelsespenge til fængselspersonalet. Klageren udrejste af Somalia to-tre måneder efter, at han var blevet løsladt. Klageren udrejste, fordi han frygtede, at det ville få konsekvenser, at han ikke ville kæmpe for militæret, og fordi der var uroligheder i Somalia. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Somalia, idet han har helbredsproblemer, og idet han har opholdt dig i Danmark i mange år. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til, at han generelt frygter al-Shabaab, idet han ikke er religiøs og har en vestlig levestil. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, men er ved [landsrettens] ankedom [fra efteråret] 2020 udvist med indrejseforbud gældende i 12 år. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med de somaliske myndigheder, fordi han er deserteret fra militærtjeneste [i 1980’erne], finder Flygtningenævnet ikke klagerens forklaring herom troværdig. Uanset at der er forløbet over 30 år fra den oprindelige asylsamtale [fra efteråret] 1990 til samtalen med Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af udsendelsessagen [fra efteråret] 2021, og uagtet klagerens psykiske helbredstilstand, finder Flygtningenævnet, at klageren på helt centrale og væsentlige punkter har forklaret divergerende i forhold til sit oprindelige asylmotiv, herunder om karakteren af og intensiteten af hans politiske aktiviteter. Klageren har således forklaret forskelligt om årsagen til hans konflikt med de somaliske myndigheder. Til asylsamtalen [fra efteråret] 1990 forklarede han, at hans konflikt med myndighederne havde sin baggrund i hans aktiviteter i oprørsgruppen [navn på oprørsgruppen], som han påbegyndte, efter at han havde aftjent militærtjeneste. Til udsendelsessamtalen med Udlændingestyrelsen [fra efteråret] 2021 forklarede han imidlertid, at hans konflikt med myndighederne opstod, fordi han var deserteret fra militærtjeneste. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren senere – efter forehold af hans forklaring under asylsamtalen [fra efteråret] 1990 –under denne samtale oplyste, at hans konflikt med myndighederne også havde sin baggrund i hans politiske aktiviteter. Klageren har også forklaret forskelligt om baggrunden for hans fængsling i Somalia. Til asylsamtalen [fra efteråret] 1990 forklarede han, at årsagen til hans fængsling var hans aktiviteter i oprørsgruppen [navn på oprørsgruppen]. Til udsendelsessamtalen med Udlændingestyrelsen [fra efteråret] 2021 forklarede han imidlertid, at årsagen var hans desertering. Klageren har derudover forklaret forskelligt om længden af hans fængsling samt om perioden fra han blev løsladt fra fængslet, og til han udrejste af Somalia. Til asylsamtalen [fra efteråret] 1990 forklarede han, at han blev fængslet [i sommeren] 1989 og var fængslet indtil [sommeren] 1990, hvorefter han indrejste til Danmark dagen efter, [i sommeren] 1990. Til udsendelsessamtalen med Udlændingestyrelsen [fra efteråret] 2021 forklarede han imidlertid, at fængslingen havde en varighed af to år og seks måneder, samt at han opholdt sig hos sin onkel i to-tre måneder derefter, indtil udrejsen fra Somalia. Klageren har videre forklaret forskelligt om sine aktiviteter i oprørsgruppen [navn på oprørsgruppen], herunder om, hvorvidt han har deltaget i bombesprængninger. Til asylsamtalen [fra efteråret] 1990 forklarede han, at aktiviteterne i oprørsgruppen [navn på oprørsgruppen] indebar, at han medvirkede til at sprænge offentlige kontorer i luften med tidsindstillede bomber, og at han fire-fem gange har være med til at forsøge at sprænge en bombe ved [en myndighedsbygning], og at han i [sommeren] 1989 selv har placeret en bombe i [en myndighedsbygning]. Til udsendelsessamtalen med Udlændingestyrelsen [fra efteråret] 2021 forklarede han imidlertid, at han aldrig fysisk har medvirket til sådanne aktiviteter. Under nævnsmødet har han, efter forehold af sin forklaring til asylsamtalen [fra efteråret] 1990, forklaret, at han var med dem, der placerede bomber, men at han ikke selv har placeret bomber. Klageren har endelig også forklaret forskelligt om hans deltagelse i demonstrationer mod myndighederne. Til asylsamtalen [fra efteråret] 1990 forklarede han, at han havde deltaget i demonstrationer, herunder at han var blevet tilbageholdt af myndighederne og udsat for fysiske overgreb som følge af hans deltagelse i en demonstration. Til udsendelsessamtalen med Udlændingestyrelsen [fra efteråret] 2021 forklarede han imidlertid, at han aldrig har haft deltaget i demonstrationer. Det forhold, at klageren har henvist til, at han generelt frygter al-Shabaab, da han ikke er religiøs og har en vestlig levestil, kan heller ikke være asylbegrundende, da klageren ikke profileret eller i øvrigt har nogen konkret, individuel eller personlig konflikt med al-Shabaab. Det forhold, at klageren har henvist til, at han frygter for sit helbred, er ikke asylbegrundende, da der er tale om socioøkonomiske forhold. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold i Somalia kan føre til et andet resultat, er udlændingelovens § 31 ikke til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2022/8/imbs