Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt tre børn] fra Jordan. Sagen er sambehandlet med Stat/2022/6/edo. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, som er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning, har oplyst at være fra Yarmouk, Damaskus, Syrien, hvor han har boet i det meste af sit liv. Ansøgeren boede i Jordan i en årrække, da han var barn, og han har ligeledes boet i Irak i en periode. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren var under den oprindelige spontansag registreret som statsløs palæstinenser fra Syrien, men er efter hjemvisning af sagen blevet registreret som jordansk statsborger. Ansøgeren har før hjemvisning af sagen som asylmotiv i forhold til Syrien henvist til, at han frygtede at skulle aftjene militærtjeneste, idet han ikke ønskede at tage uskyldige menneskers liv. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at der i 2012 blev udsendt en indkaldelse via TV, hvor alle personer under 40 år blev bedt om at melde sig. Ansøgeren opholdt sig på daværende tidspunkt i Libanon, hvorfor han hørte om indkaldelsen fra en af sine venner i Syrien. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien, idet der huserer mange militser, og idet man risikerer at blive skudt. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Libanon henvist til, at syrere ikke vil kunne få opholdstilladelse i Libanon. Ansøgeren har endvidere oplyst, at man risikerer at blive udleveret til de syriske myndighederne, hvis man opholder sig illegalt i Libanon. Ansøgeren har ydermere som asylmotiv henvist til, at en mand, som er medlem af Hizbollah og tilhører en magtfuld klan, ønskede at gifte sig med ansøgerens ægtefælle, men at ansøgerens ægtefælle giftede sig med ansøgeren i stedet, hvorefter det rygtedes, at manden ville ødelægge ansøgerens ægteskab. Derudover mistænker ansøgeren manden for at have sørget for, at ansøgeren blev tilbageholdt af politiet to gange. Ansøgeren har efter hjemvisning af sagen som asylmotiv fortsat henvist til konflikten med den mand, som ønskede at indgå ægteskab med ansøgerens ægtefælle, at ansøgeren blev anholdt i Libanon, og at ansøgeren ikke ønsker at aftjene militærpligt. Ansøgeren har derudover som asylmotiv i forhold til Jordan henvist til, at Jordan ikke er hans land, og at han ikke kan vende tilbage dertil. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har en bolig i Jordan. Ansøgeren har ydermere henvist til, at man som statsløs palæstinenser bliver afhørt, når man rejser ind i Jordan, og at statsløse palæstinensere fra Syrien ikke har måttet indrejse i Jordan siden 2016. Ansøgeren har videre henvist til, at han har en konflikt med de jordanske myndigheder, fordi han har fået udstedt et falsk jordansk pas. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren skal vurderes som statsløs palæstinenser fra Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født i Libanon og er statsborger i Jordan. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at [en dansk ambassade i foråret 2021] har oplyst, at de jordanske myndigheder har bekræftet, at ansøgeren er jordansk statsborger, og at han har fået udstedt jordansk nationalitetspas i Amman [i 2015] med nationalitetsnummer [X]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de libanesiske myndigheder har oplyst, at ansøgeren [i 2015] udrejste af Libanon på det nævnte jordanske pas. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han er statsløs palæstinenser fra Syrien, og at han ikke er jordansk statsborger, må tilsidesættes som utroværdig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans nationalitet er divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021, hvor han foreholdes oplysninger om, at de jordanske myndigheder har oplyst, at han er jordansk statsborger og har jordansk pas, oplyste, at han ikke kender hertil. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet om, at han havde et jordansk pas, og at dette var falsk og udstedt mod bestikkelse, og at han har holdt det hemmeligt for de danske myndigheder, at han havde et jordansk pas, fordi han var bange for, at det ville få konsekvenser i forhold til de jordanske myndigheder, forekommer konstrueret med henblik på at etablere et asylgrundlag, idet ansøgeren i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet har opfordret til, at der nu rettes henvendelse til de jordanske myndigheder med henblik på en ægthedsvurdering. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det dokument, der angives at være udstedt af The Hashemite Kingdom of Jordan, Ministry Interior, Department of Civil Status and Passports, dateret [vinteren 21/22], som ansøgeren har fremlagt på nævnsmødet, om, at han er palæstinenser af nationalitet, ikke kan lægges til grund som ægte. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han fra samme sted har fået udstedt det jordanske pas, som ikke er ægte, mod bestikkelse, men at dokumentet om hans nationalitet med samme udsteder, ikke er udstedet mod bestikkelse, da bestikkelse ikke er mulig, ikke er sammenhængende, og at ansøgerens troværdighed generelt er svækket. Flygtningenævnet finder det således påfaldende, at ansøgerens forklaring om, hvorvidt det er muligt at bestikke myndighederne til at udstede dokumenter, afviger fra hinanden på en måde, der understøtter ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på den kvindelige ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at ægtefællen og hun havde aftalt, at de ikke skulle oplyse de danske myndigheder om det jordanske pas. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund efter en samlet vurdering ansøgerens forklaring om, at han ikke er jordansk statsborger. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren er statsborger i Jordan. Det følger af baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat: Jordan, Opholdstillatelse i familiegjenforening, af den 26. november 2015, at børnene til en jordansk mand automatisk får jordansk statsborgerskab. Flygtningenævnet vurderer på den baggrund, at ansøgerens tre børn, [A, B og C], også er jordanske statsborgere. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ikke har nogen asylbegrundende konflikter i Jordan. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med efterretningstjenesten på grund af det angivelige falske jordanske pas er udbyggende og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forespurgt, om han har nogen konflikter i Jordan oplyste, at det havde han selvfølgelige ikke. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de to indkaldelser fra henholdsvis 2015 og 2018, som ansøgeren har fremlagt i forbindelse med nævnsmødet, og hvoraf han ved mødet i Flygtningenævnet oplyste, at han selv modtog den ene indkaldelse i 2015, ikke er fremlagt tidligere, og at ansøgeren heller ikke har oplyst Udlændingestyrelsen herom på noget tidspunkt. Endvidere forekommer det påfaldende, at navnet på ansøgeren er afgivet forskelligt i dokumenterne. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikter i Jordan. Endvidere bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at de generelle forhold i Jordan ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv begrunde opholdstilladelse i Danmark. Efter en samlet vurdering kan ansøgeren og hans medfølgende børn herefter ikke meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2022/1/edo
