Nævnet meddelte i marts 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og født shia-muslim fra Shiraz, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen, og at hun har været aktiv kristen i mere end fem år. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun er blevet døbt, og at hun har sin kirkegang hver anden uge i [kirke] i [by] og hver anden uge i [kirke]. Endvidere har ansøgeren via [aktiviteter] delt budskaber om kristendommen. Ansøgeren har som følge af sine kristne aktiviteter modtaget trusler via sociale medier samt en indkaldelse fra retten i Iran. Flygt-ningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens nye asylmotiv om sin frygt for tilbagevenden til Iran som følge af konversion til kristendommen først er fremkommet efter ansøgerens indrejse i Danmark. Efter fast praksis fra Flygtningenævnet er der derfor anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens konversion, herunder om baggrunden herfor og følgerne heraf ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. herved også UNHCR´s Guidelines on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under Article 1A (2) og the 1951 Convention and / or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt. 34. Flygtningenæv-net bemærker endvidere, at ansøgerens nye asylmotiv om konversion til kristendommen først er gjort gældende i forbindelse med ansøgerens anmodning om genoptagelse [i foråret] 2015, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er blevet døbt [i foråret] 2015. Dette nye asylmotiv har således ikke af ansøgeren været nævnt i forbindelse med det oprindelige møde i Flygtningenævnet [i foråret] 2015, selvom det af det nu fremlagte materiale fremgår, at ansøgeren allerede i 2013 stiftede be-kendtskab med kristendommen og begyndte at gå i kirke, samt deltage i kirkelige aktiviteter. An-søgeren har hertil forklaret, at årsagen til, at hun ikke tidligere har fortalt om sin interesse for og konvertering til kristendommen skyldes, at det var en privat sag, som ikke blev berørt af hverken Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet. Efter en samlet vurdering af det fremkomne, herun-der af ansøgerens forklaring på nævnsmødet, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren nu har sand-synliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel, og at hun vil foretage kristne handlin-ger ved en tilbagevenden til Iran. Der er herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om baggrunden for sin konversion, der fremstår overbevisende, at hun i [årstal] stiftede bekendtskab med kristen-dommen, og siden har deltaget i kristne aktiviteter, at hun er blevet døbt [i foråret] 2015 og har fortsat sine kristne aktiviteter ved fast at gå i kirke, deltage i [kirke] bibelcafé, hvor hun er en sam-lende person og [yderligere aktiviteter]. Der er endelig henset til de fremlagte udtalelser fra [præst 1] og [præst 2], hvoraf fremgår blandt andet, at ansøgeren straks efter sin ankomst i 2013 kom i deres fællesskab. Ansøgeren har forklaret, at hun ved en tilbagevenden vil fortsætte med at udbre-de sin kristne tro. Endelig har ansøgeren med sin ansøgning om genoptagelse [i vinteren] 2021 fremlagt flere eksempler på, at hun på sociale medier har modtaget trusler om at blive slået ihjel, hvis hun vender tilbage til Iran. Efter en samlet vurdering må det på ovennævnte baggrund anta-ges, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse som følge af sin konversion til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2022/21/anfi
