Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [A], i den sydlige del af Damaskus, Syrien, hvorefter han i en alder af seks år flyttede til [B] i Damaskus by, hvor han boede indtil 1994. Klageren købte herefter et hus i [C] i Rif Damaskus, hvor han boede frem til sin udrejse den i foråret 2013. Udlændingestyrelsen meddelte i [efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at myndighederne vil anholde ham, som følge af hans søns ude-blivelse ved indkaldelse til militærtjeneste, og idet klager har deltaget i demonstrationer og i nød-hjælpsarbejde. Klager frygter derudover de generelle forhold i Syrien. I [efteråret] 2015 klagede Københavns Retshjælp på vegne af klageren over Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2015 og anførte, at der var grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. I [vinteren] 2016 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrel-sens afgørelse, hvorved Flygtningenævnet fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7 stk. 2. I [somme-ren] 2021 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7, stk. 3, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse, henvist til, at han i 2012 deltog i en række de-monstrationer og transporterede sårede til et felthospital. Han har endvidere henvist til, at hans søn var blevet indkaldt til reserven i den syriske hær i [efteråret] 2012, og at han frygtede at blive anholdt af de syriske myndigheder som følge heraf. Han frygter at komme i fængsel, herunder at blive udsat for tortur, sult, og død, når han først bliver anholdt er alt forbi, og at han frygter de socioøkonomiske forhold, samt at dem der leder landet er militser. Klageren har haft lovligt op-hold i Danmark siden [efteråret] 2015, han er gift med [B], der i [vinteren] 2019 blev familie-sammenført med klageren, og de har flere børn sammen hvoraf fire – myndige – har bopæl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan væ-re god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens hjemom-råde er Rif Damaskus. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at de syriske myndigheder har genvundet kontrollen over den overvejende del af Rif Damaskus i maj 2018. Dette fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens landerapport fra oktober 2020 ”Syria, Security and Socio-economic situa-tion in the governorates of Damascus and Rural Damaskus”, og af EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note”, udgivet i september 2020 samt EASO-rapporten ”Syria Security situation – Country of Origin Information Report” udgivet i juli 2021. Flygtningenævnet lægger efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne til grund, at situa-tionen i Rif Damaskus fortsat er alvorlig og skrøbelig. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig ka-rakter, og at de aktuelle forhold i området ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenæv-net finder herefter, at de generelle forhold i Rif Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af kla-gerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet tager på bag-grund af sidste led i nærværende afgørelse ikke stilling til EMRK artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grund af dennes indi-viduelle forhold. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [vinter] 2016 bl.a.: ”Flygtninge-nævnet lægger i overensstemmelse med det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [ef-teråret] 2015, til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelo-vens § 7, stk. 3. Derimod finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det alene beroede på hans formodning, at de syriske myndigheder havde fået kendskab til, at han havde deltaget i demonstrationer mod re-gimet og havde bragt sårede mennesker til felthospitaler tilhørende Den Frie Syriske Hær, og at hans navn derfor stod på en ”sort liste”. Han forklarede videre, at han aldrig var blevet opsøgt af myndighederne eller havde haft personlige konflikter med dem. Endelig forklarede han, at sønnens udeblivelse fra militærtjeneste ikke havde haft konsekvenser for ham, og at han var udrejst legalt og havde fået stemplet sit syriske nationalitetspas, og at han undervejs var passeret gennem otte forskellige kontrolposter bemandet af regimets folk, uden at det havde givet ham problemer. Op-lysninger om, at klageren er eftersøgt af myndighederne som følge af deltagelsen i demonstratio-nerne, og at han ikke har fremvist legitimation i forbindelse med udrejsen, og at han end ikke har et pas, og at udrejsen derfor kun var mulig, fordi der blev betalt bestikkelse ved kontrolposterne, er først fremkommet efter, at klageren havde fået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og divergerer på væsentlige punkter fra den tidligere forklaring, og forekommer derfor utroværdig og konstrueret til lejligheden. Herefter, og idet klageren ikke har haft konflikter som følge af sønnens udeblivelse fra militærtjeneste, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrel-sens afgørelse.” Klageren har for Flygtningenævnet forklaret udbyggende i forhold til sine tidlige-re forklaringer både for så vidt angår klagers rolle ved deltagelse i demonstrationerne i 2012, dødsfald for så vidt angår hans ven og bror samt omstændighederne i forbindelse med hans udrej-se. Flygtningenævnet bemærker, at der ud over klagers udbyggende forklaring ikke er fremkom-met nye oplysninger i forhold til klagerens oprindelige asylmotiv, som Flygtningenævnet tog stil-ling til ved afgørelsen af i [vinter] 2016. Klageren anførte også på det tidspunkt, at han havde del-taget i demonstrationer mod styret i en periode på omkring syv måneder i 2012, at han bragte så-rede civile i Daria til felthospitaler tilhørende Den Frie Syriske Hær, og at hans søn blev indkaldt til reserven i den syriske hær i 2012, men udeblev. Af de grunde der er anført i Flygtningenævnets tidligere afgørelse af [vinter] 2016 finder Flygtningenævnet fortsat, at betingelserne for opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet bemærker herunder, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er i asylrelevant risiko for forfølgelse, medmindre personen, der unddrager sig militærtjeneste, er profileret. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at klagerens søn er profileret, finder Flygtningenævnet heller ikke, at det er sandsynliggjort, at kla-geren kan meddeles opholdstilladelse som følge af sin søns forhold. Forhold af socioøkonomisk karakter kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Konsekvensstatus er betegnelsen for den situation, hvor en ansøger/klager, der ikke har et selvstændigt asylgrundlag, meddeles asyl på baggrund af pågældende nære familiemæssige tilknytning til en anden person, der anerkendes el-ler allerede er anerkendt som flygtning. Konsekvensstatusbegrebet er således et udslag af det in-ternationale princip om beskyttelsen af ”familiens enhed”. Princippet fremgår af UNHCR´s Hånd-bog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus. Et flertal i Flygtningenævnet bemærker, at klagers dengang mindreårige søn [C] indrejste i Danmark [vinter] 2019 med sin mor, hvorefter de flyttede ind hos klager. Det fremgår af Folkeregistret, at [C] har boet med klager si-den da, bortset fra en periode på omkring 9 måneder, hvor han lejede et værelse hos en ven, så han kunne læse til eksamen. Han tog kun enkelte ejendele herunder madras med. Han har forklaret, at det hele tiden var hans intention at flytte tilbage hos klager igen, da klager og moderen ikke kan klare sig selv med de daglige gøremål. I den periode hvor han var fraflyttet, kom han næsten dag-ligt hos klager for at hjælpe til. Både klager og [C] har samstemmende forklaret, at det er menin-gen, at [C] fortsat skal bo hos klager. [C] er i [efteråret] 2021 meddelt opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7, stk. 1. Et flertal i Flygtningenævnet finder herefter på baggrund af beskyttel-sen af ”familiens enhed”, at klager skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 som konsekvens heraf. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændinge-styrelsen.” syri/2021/263 /AMCA
