iran202115

Nævnet omgjorde i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan af trosretning fra [By], [Område], Iran. Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden i Iran frygter at blive fængslet på livstid eller slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi hun har deltaget i politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun i Danmark har udstillet malerier med en kritik af kvinders forhold i Iran og i tilknytning hertil postet fotos af malerierne på Instagram og at hun har deltaget i regimekritiske aktiviteter på en kendt kvinderettighedsforkæmpers Instagram-profil i løbet af 2018. Endelig har ansøgeren henvist til, at hendes far og bror har udsat hende for trusler, efter hun er blevet skilt og har fundet en kæreste i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at hun i 2015 deltog i politiske aktiviteter for kurdernes rettigheder, herunder ved uddeling af løbesedler og deltagelse i møder. Ansøgeren blev introduceret hertil af sin tidligere ægtefælles ven ved navn [A]. I [efteråret] 2015 var ansøgeren til et politisk møde i et privat hjem, hvor politiet kom. Ansøgeren flygtede over en mur og gennem naboens hus, hvorefter hun sammen med [A] kørte væk i hans bil. Ansøgeren boede efterfølgende tre til syv dage i sin tidligere ægtefælles farfars hus i byen [B], hvor hun kontaktede sin familie, der oplyste, at politiet havde opsøgt bopælen og spurgt efter hende. Ansøgeren tog herefter til [By], hvorefter hun udrejste af Iran. Ansøgeren har til støtte for sit sur place motiv henvist til fotos af hendes kunst, som har været udstillet i Danmark, og til sine to Instagram-profiler, ansøgeren har endvidere henvist til lydoptagelser af trusler fremsat af hendes far og bror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens oprindelige asylmotiv om politiske aktiviteter i Iran til grund. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren i advokatens indlæg har frafaldet dette motiv og har oplyst, at ansøgeren havde aftalt med sin tidligere ægtefælle, hvad hun skulle forklare, og at det ikke er korrekt. Om ansøgerens aktiviteter for kvinders rettigheder, efter hun kom til Danmark, finder Flygtningenævnet ligesom i nævnets afgørelse af [sommeren] 2018, at de efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de iranske myndigheders overvågning af sociale medier, at det ikke kan afvises, at de iranske myndigheder er bekendt med eller har mulighed for at finde frem til ansøgerens regimekritiske holdninger via ansøgerens kommentarer på den iranske kvinderetsforkæmper [C's]-profil. Ansøgeren har fremlagt [et antal] af disse kommentarer, som er meget kritiske over for islam, normer i det iranske samfund og Irans ledere. Endvidere må det antages, at de iranske myndigheder har mulighed for at finde frem til ansøgerens to Instagram-profiler, og at de fotos af sin kunst, hun har offentliggjort der, også vil blive fortolket som regimekritiske. Flygtningenævnet finder derfor at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevende til Iran vil være i risiko for politisk og religiøs forfølgelse, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens familie er bekendt med, at ansøgeren er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle, som er rejst tilbage til Iran og efter det oplyste har giftet sig på ny, og med at ansøgeren har en kæreste i Danmark, hvilket har fået ansøgerens far og [et familiemedlem] til at fremsætte trusler på livet mod ansøgeren, som det fremgår af talebeskeder på ansøgerens telefon. Ansøgerens [to familiemedlemmer] har advaret ansøgeren mod at vende tilbage til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." Iran/2021/15/msi