Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk punjabi og fra landsbyerne [A] og [B] i punjab-regionen i Indien. Ansøgeren er sikh at trosretning. Ansøgeren har været politisk aktiv i partiet [politisk parti]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter at blive slået ihjel af medlemmer af det politiske parti Congress, idet han og hans familie har været/er politisk aktive for oppositionspartiet [politisk parti]. Ansøgeren frygter desuden politiet i Indien, idet politiet støtter Congress partiet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at Congress partiet findes over hele Indien, at partiet på nuværende tidspunkt leder landet, og at partiet styrer politiet i Indien. Ansøgeren er ved en tilbagevenden til Indien udsat, idet en del af ansøgerens familie har tilknytning til oppositionspartiet [politisk parti], herunder ansøgeren selv og dennes far, som er et meget velkendt medlem af partiet. Ansøgeren har aldrig været officielt medlem af partiet, men har, siden ansøgeren var 17 år, hjulpet sin far med diverse opgaver. Ansøgeren har blandt andet samlet stemmer ind for partiet ved at lave plakater og dele flyers ud samt stået for mindre praktiske opgaver. Ansøgerens far er ved flere episoder blevet beskudt, mens han holdt tale foran større forsamlinger for partiet. Episoderne fandt sted i sommeren 2015 og i sommeren 2016, hvor ansøgeren selv var til stede. Ansøgerens far har desuden modtaget trusler, herunder dødstrusler vedrørende ham selv og ansøgerens familie. Truslerne har i visse tilfælde været fremsagt af Congress partiets formand, [C]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår selvoplevet og fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af deltagere i valgmøderne, hvor hans far angiveligt holdt tale. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 har ansøgeren forklaret, at der deltog 100.000-200.000 mennesker i valgmøderne. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 har ansøgeren forklaret, at der ved valgmødet i sommeren 2015 deltog 1.000 mennesker. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad der skete ved det angivelige andet skudangreb under et valgmøde i sommeren 2016, hvor hans far angiveligt holdt tale. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at ved valgmødet i sommeren 2016 blev to vagter ramt af skud. Den ene vagt blev ramt i armen, og den anden vagt blev ramt i benet. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 har ansøgeren forklaret, at der var én sikkerhedsvagt, der blev beskudt under episoden i sommeren 2016. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev afhørt som vidne af politiet efter den angivelige anden skudepisode. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 har ansøgeren forklaret, at ansøgerens far og ansøgeren blev kørt til politistationen, hvor de foretog en anmeldelse, og at alle vidner inklusiv ansøgeren og hans far blev afhørt. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke blev afhørt på politistationen ved den lejlighed. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om, at der har været en yderligere skudepisode rettet mod hans far ved et valgmøde, der fandt sted inden samtalerne med Udlændingestyrelsen, og som ansøgeren ikke har forklaret om til samtalerne med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerens far opholder sig i sin families hjemby, [B], og at han efter det oplyste ikke har oplevet nogen problemer med medlemmer af Congress partiet siden ansøgerens udrejse i 2017. Ved den samlede vurdering af sagen har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgeren først søgte asyl, efter at have opholdt sig i Danmark i over 3 ½ år, hvor han blev anholdt af politiet og sigtet for ulovligt arbejde og ophold i Danmark. Ansøgeren har forklaret, at han kom til Danmark i [vinteren] 2017. Ansøgeren søgte asyl [i sommeren] 2021. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Indien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. indi/2022/1/jnsa
