Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren var mindreårig, og at hans voksne storebror opholdt sig i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Østrig og herefter er udrejst af Østrig, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i efteråret] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at DRC Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at klageren er mindreårig, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet henviser herved til afgørelsen af dags dato vedrørende klagerens alder af, hvor Flygtningenævnet har fastsat klagerens fødselsdato til [en dato, hvorefter klageren er over 18 år]. Det forhold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han ønsker at være sammen med sin voksne bror, som opholder sig i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forholdet mellem brødre, der begge er myndige, falder uden for Dublinforordningens artikel 2, litra g, og derfor også falder uden for artikel 9 og artikel 16. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at der er oplysninger i sagen der indikerer, at der skulle foreligge et afhængighedsforhold mellem klageren og dennes bror, eller øvrige oplysninger i sagen, der kan medføre, at ansvarskriterierne skal fraviges i overensstemmelse med præamblens punkt 17 med henblik på behandling af klagerens ansøgning om international beskyttelse i Danmark for at sammenføre familiemedlemmer, slægtninge eller andre familierelationer. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Østr/2022/4/MIMA
