ævnet meddelte i marts 2022 opholdstilladelse (KB-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er [etnicitet] fra [by], Midan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst [oplysning vedrørende religiøse forhold]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindelig henvist til [første asylmotiv]. Ansøgeren har videre henvist til [andet asylmotiv]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer] på grund af en [privatretlig konflikt]. Til støtte for sit oprindelige asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans [familiemedlem] ejede jord i Afghanistan, som blev delt mellem ansøgerens [tre familiemedlemmer]. I foråret 2012 opstod en diskussion mellem [familiemedlem A] og [familiemedlem B]. Der opstod tumult imellem dem, og ansøgeren slog ud efter [familiemedlem A] med en [genstand]. Ansøgeren blev senere bekendt med, at [familiemedlem A] var afgået ved døden. Ansøgeren har som asylmotiv under genoptagelsessagen fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Ansøgeren har som nyt asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til de generelle forhold i Afghanistan som følge af covid-19. Under Flygtningenævnets behandling af sagen [i foråret] 2021 kunne [første asylmotiv] ikke lægges til grund. Flygtningenævnet tiltræder denne vurdering og finder heller ikke at kunne lægge [asylmotiv] til grund. Imidlertid fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren som følge af en privatretlig [konflikt] var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde således til grund, at ansøgeren havde en konflikt med en del af sin familie, og at det var sandsynligt, at hans [familiemedlem B] var blevet dræbt som følge heraf. Nævnet fandt, at konflikten havde den fornødne intensitet, og at ansøgeren som udgangspunkt var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder denne vurdering. Nævnet fandt videre, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold enten i [afghansk by Z], [afghansk by X] eller [afghansk by Y], idet nævnet lagde vægt på, at der var tale om en privatretlig konflikt, og at det ikke var nærmere sandsynliggjort, at de pågældende personer, som ansøgeren havde en konflikt med, havde mulighed for at finde ham disse steder. Nævnet henviste endvidere til, at ansøgeren var en ung og arbejdsfør mand. Bevisbyrden for, at der foreligger et internt flugtalternativ, påhviler asylmyndighederne. Den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Afghanistan har efter ovennævnte afgørelse udviklet sig betydeligt, idet Taliban siden medio august 2021 har overtaget magten i landet. Med udgangspunkt i det på nuværende tidspunkt foreliggende baggrundsmateriale finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren - med de særlige betingelser, der stilles i forbindelse med fastlæggelse af IFA - kan henvises til et internt flugtalternativ i Afghanistan. Da Flygtningenævnet [i foråret] 2021 har lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og idet ansøgeren ikke kan henvises til et internt flugtalternativ i Afghanistan, finder nævnet, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2022/9/EEB
