Nævnet stadfæstede i februar 2022 en genoptaget spontan asylsag vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i år 2003.Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er [etnicitet] og angiveligt kristen konvertit fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb og trusler, og at han frygter at blive slået ihjel, fordi han vil blive betragtet som europæer. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han ikke kan sproget, at han ikke ved, hvor han skal bo, og at han ikke kender normerne og reglerne i Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive anholdt og afhørt af myndighederne eller Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at myndighederne kan finde på at anholde vilkårlige personer, der kommer fra europæiske lande. Ansøgeren har hørt, at det er normalt, at myndighederne anholder folk og afuører dem i flere timer. Ansøgeren har som asylmotiv derudover henvist til, at han risikerer at blive associeret med [familiemedlem], som har en konflikt med Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at ansøgerens [familiemedlem] udrejste af Afghanistan, da Taliban kom til magten, og at ansøgerens [familiemedlem] nægtede at underordne sig dem. Det fremgår af ansøgerens [familiemedlems] asylsamtale med Udlændingestyrelsen, at ansøgerens [familiemedlem] som asylmotiv henviste til, at [beskrivelse af familiemedlems konflikt med Taliban]. Ansøgeren deler efternavn med [familiemedlem], hvorfor Taliban vil kunne søge på ansøgerens efternavn og finde ud af, at ansøgeren er i familie med en person, som har været imod Taliban. Ansøgeren[... ] vil ved en tilbagevenden til Afghanistan skille sig ud, blandt andet fordi han ikke kan sproget, og han vil derfor let kunne blive genkendt. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hans [familiemedlem] har introduceret ansøgeren til og lært ansøgeren om den kristne tro, og at ansøgerens [familiemedlem] er blevet afbilledet og omtalt som kristen konvertit i en artikel på internettet. Ansøgerens har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke kan få den rette behandling og medicin for sine [helbredsmæssige problemer], og at han ikke kan tage vare på sig selv. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han har fået støtte fra sin familie og det offentlige system i Danmark til at håndtere og dosere sin medicin og sørge for ansøgerens helt basale behov. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, fordi han er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet anser fortsat ikke ansøgerens konvertering for at være reel og kan henvise til det i nævnets afgørelse [fra vinteren 19/20] anførte herom. Ansøgeren har herudover ved mødet i Flygtningenævnet [i februar] 2022 kun kunnet forklare i meget generelle og upræcise vendinger både om, hvad kristendommen er og om baggrunden for, at han skulle være konverteret. Ansøgerens kendskab til centrale elementer i kristendommen må betegnes som helt overfladisk og rudimentært. Ansøgeren er trods knap 20 års ophold i Danmark fortsat heller ikke døbt. Det kan herefter heller ikke lægges til grund, at ansøgeren i Afghanistan vil påkalde sig opmærksomhed fordi han eventuelt vælger ikke at følge muslimske skikke, da nævnet ikke anser hans konvertering for at være reel. For så vidt angår det af ansøgeren påberåbte modsætningsforhold til Taliban, som tager udgangspunkt i hans [familiemedlems] konflikt henviser Flygtningenævnet til nævnets afgørelse af [vinteren 19/20]. Det bemærkes yderligere, at ansøgerens [familiemedlem] efter det oplyste forlod Afghanistan før ansøgeren selv forlod Afghanistan. Der foreligger ikke oplysninger om, at ansøgeren eller hans familie blev udsat for overgreb fra Taliban efter [familiemedlemmets] udrejse. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er der heller ikke grundlag for at antage, at Taliban har interesseret sig eller vil interessere sig for personer som ansøgeren, fordi ansøgerens [familiemedlem] for mange år siden har haft en konflikt med Taliban. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at Taliban i tilfælde af ansøgerens tilbagevenden til Afghanistan, vil blive bekendt med den af ansøgeren i Danmark begåede kriminalitet, idet det ikke kan antages, at de danske myndigheder i forbindelse med udsendelse af ansøgeren til Afghanistan vil oplyse dette til Talibanregimet. Der er heller ikke grund til at tro, at ansøgeren skulle være således profileret, at Taliban er blevet bekendt med hans kriminalitet på anden måde. Ansøgerens helbredsmæssige forhold er i sig selv ikke omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgerens helbredsforhold i sig selv vil føre til, at han påkalder sig særlig opmærksomhed, og at disse forhold derfor skulle kunne føre til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer asylbegrundende forfølgelse. For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt ansøgeren samlet set har sådanne udfordringer, herunder en så påfaldende adfærd, at han må anses for "vestliggjort", og at han derfor vil være i risiko for forfølgelse, finder Flygtningenævnets flertal, at de ovenfor anførte forhold heller ikke efter en samlet vurdering kan føre til, at ansøgeren vil være således profileret, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Mindretallet finder, at ansøgeren må anses for at falde ind under risikoprofilen "vestliggjorte", som er beskrevet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, pkt. 2.11, hvoraf fremgår følgende: "The situation of individuals perceived as 'Westemised' has to be assessed in light of the recent takeover by the Taliban. The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should further take into account risk impacting circumstances, such as: gender (the risk is higher for women), the behaviours adopted by the applicant, area of origin (particularly affecting rural areas), conservative environment, perception of traditional gender roles by the family, age (it may be difficult for children to (re-)adjust to Afghanistan's social restrictions), visibility of the applicant, etc.". Mindretallet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i vesten i en længere årrække, at han - uanset at han ikke kan anses for reelt at være konverteret til kristendommen - agerer som en almindelig kulturkristen, og at han som følge af [helbredsmæssige forhold] har en generelt påfaldende adfærd, hvilket vil være egnet til at profilere ham på en sådan måde, at det ikke kan udelukkes, at Taliban vil interessere sig for ham ved en tilbagevenden til Afghanistan, og at han derfor efter en samlet vurdering på grund af de kumulative forhold risikerer at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Mindretallet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der i lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Flygtningenævnet flertal finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. I.Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet totur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2 eller om der foreligger en sådan situation i Afghanistan, at der bør meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 7, stk. 3. Om de generelle forhold i Afghanistan bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban's takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side I, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid meregenerelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape - War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Riittsligt stallningstagende: Provning av skyddsbehov for medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at "In the six months befare the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes". Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at "As the Taliban quickly seized control ofnew areas ofthe country in July and August 2021, some units began a series ofkilling of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities". Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taliban krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for "persons affiliated with the former govemment, security forces or foreign forces", jf. EASO, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 202 I, s. I. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Råttsligt stiillningstagende: Provning av skyddsbehov for medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at "Det kan dock fflr tilfållet inte anses råda sådant urskillningslost våld i någon provins at var och en risikerer at uttsattas for skydsbegrundende behandling". På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 202 I, s. 5, er "volatile and unstable". Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update - 2 November 202 I, hvor det anføres, at "The security situation in Afghanistan remains highly volatile". Dette fremgår også UNHCR Guidance Note fra februar 2022 Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Riittsligt stiillningstagende: Provning av skyddsbehov for medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at "utvecklingen iir osiiker och kan vara snabbt foranderlig". Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten "demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these tindings are representative of the Taliban leadership's intentions nor of their beating for the future". I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-10 I indeholder en analyse af 18 "particular profiles with regard to qualification for refugee status". Efter en samlet vurdering, og herunder af de ovenfor anførte grunde vedrørende udlændingelovens § 7, stk. I., og idet de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse, finder Flygtningenævnets flertal, at betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3 ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Afgh/2022/6/EDO
