Nævnet stadfæstede i februar 2022 en genoptaget spontan asylsag vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i år 2013.Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk pashto og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i [by], [distrikt], [provins], Afghanistan, og ansøgeren boede i [en landsby] udenfor [by], Afghanistan, forud for sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans [familiemedlem] vil få ham til at forsvinde. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at [beskrivelse af privat konflikt]. Ansøgeren og [familiemedlemmer] tog ophold hos [familiemedlemmer] i [by]. Ansøgeren opholdt sig hos [sine familiemedlemmer] i [en årrække], og i denne periode [beskrivelse af konflikt med familiemedlemmer]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan som ung etnisk pashtuner uden noget familieoverhoved vil være i en sårbar situation, hvilket gør ham i risiko for at blive tvangsrekrutteret afTaliban. Ansøgeren har derudover anført, at under ansøgerens ophold hos [sine familiemedlemmer] [beskrivelse af konflikt med familiemedlemmer]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om dennes asylmotiv til grund. Indledningsvis henvises til Flygtningenævnets afgørelse [fra foråret] 2014 og den heri anførte begrundelse. Ansøgeren har i Flygtningenævnet [i februar] 2022 forklaret, at [beskrivelse af konkrete divergenser i ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet]. Flygtningenævnet tilsidesætter i det hele denne forklaring som utroværdig og konstrueret med henblik på at tilvejebringe et asylmotiv. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynligt, at Taliban i tilfælde af ansøgerens tilbagevenden til Afghanistan vil blive bekendt med den af ansøgeren begåede kriminalitet i Danmark. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb som følge af, at han måtte anses for "vestliggjort" bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har været bosat i Afghanistan i de første [12-15] år af sit liv. Det må endvidere efter forløbet af mødet i Flygtningenævnet antages, at ansøgeren uanset modstående oplysninger taler pashto. Det bemærkes, at pashtunere er den største befolkningsgruppe i Afghanistan. Herefter og på grundlag af baggrundsoplysningerne kan det ikke lægges til grund, at en person med ansøgerens profil vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for personlig og individuelt begrundet forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet totur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2 eller om der foreligger en sådan situation i Afghanistan, at der bør meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Om de generelle forhold i Afghanistan bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den I 5. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgendeerklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban's takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side 1, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape - War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Råttsligt stallningstagende: Provning av skyddsbehov for medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at "In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes". Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele afTaliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at "As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series ofkimng of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) ofthe former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities". Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taliban krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for "persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces", jf. EASO, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. I. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan,jf. herved også Migrationsverket, Råttsligt stallningstagende: Provning av skyddsbehov for medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at "Det kan dock ffir tilfållet inte anses råda sådant urskiJlningslost våld i någon provins at var och en risikerer at uttsattas får skydsbegrundende behandling". På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er "volatile and unstable". Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update - 2 November 2021, hvor det anføres, at "The security situation in Afghanistan remains highly volatile". Dette fremgår også UNHCR Guidance Note fra februar 2022. Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rattsligt stallningstagende: Provning av skyddsbehov for medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at "utvecklingen ar osaker och kan vara snabbt foranderlig". Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten "demonstrates preliminary tindings on how Taliban rute has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these tindings are representative of the Taliban leadership's intentions nor of their beating for the future". I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-10 I indeholder en analyse af I 8 "particular profiles with regard to qualitication for refugee status". Efter en samlet vurdering, og herunder af de ovenfor anførte grunde vedrørende udlændingelovens § 7, stk. I, og idet de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse, finder Flygtningenævnet, at betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3 ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Afgh/2022/5/EDO
