Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Nævnet har tidligere truffet afgørelse i 2019. Sagen blev efterfølgende genoptaget ex officio som følge af Talibans magtovertagelse i Afghanistan i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er fra landsbyen [A] i [B]-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive tvangsrekrutteret eller slået ihjel af Taliban, idet hans far var frihedskæmper og kæmpede mod dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev slået ihjel af Taliban, da ansøgeren [barn]. Ansøgeren og hans familie, herunder ansøgerens mor og søskende, blev umiddelbart herefter opsøgt af Taliban på deres bopæl gentagne gange. Taliban ønskede at vide mere om den gruppe, som ansøgerens far havde været tilknyttet. I den forbindelse ransagede Taliban bopælen og udøvede vold mod ansøgeren og familien. Herefter besluttede ansøgerens mor, at ansøgeren, som på daværende tidspunkt var [barn], skulle udrejse illegalt af Afghanistan, hvorefter resten af hans familie skulle finde ham i Iran. Ansøgeren opholdt sig en måned i Iran, hvorefter ansøgeren af frygt for at blive sendt tilbage til Afghanistan valgte at rejse alene videre til Europa. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive udsat for overgreb af Taliban, fordi han er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har opholdt sig i Danmark siden han var [barn]. Han kan ikke forestille sig at leve i Afghanistan og betragter sig selv som dansk. Ansøgeren har endvidere i genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han i Danmark er dømt for [en forbrydelse]. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at det danske politi vil videregive oplysninger herom til Taliban. I sharia er der dødsstraf for [forbrydelsen], og derfor er ansøgeren sikker på, at Taliban vil slå ham ihjel. Endelig har ansøgeren i genoptagelsessagen henvist til den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan som følge af Talibans magtovertagelse, og at han som etnisk hazara og shia-muslim vil være i øget risiko for asylrelevante overgreb af Taliban. Om den generelle situation i Afghanistan Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at ”In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes”. Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at ”As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities”. Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for ”persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces”, jf. EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 1. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at ”Det kan dock för tilfället inte anses råda sådant urskillningslöst våld i någon provins at var och en risikerer at uttsättas för skydsbegrundende behandling”. På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er ”volatile and unstable”. Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update – 2. november 2021, hvor det anføres, at ”The security situation in Afghanistan remains highly volatile”. Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at ”utvecklingen är osäker och kan vara snabbt föränderlig”. Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten ”demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these findings are representative of the Taliban leadership’s intentions nor of their beating for the future”. I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der på s. 57-101 indeholder en analyse af 18 ”particular profiles with regard to qualification for refugee status”. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af faderens konflikt med Taliban Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at ansøgerens far blev slået ihjel af Taliban, da ansøgeren var [barn], at ansøgeren og hans familie, bestående af ansøgerens mor og søskende, umiddelbart herefter blev opsøgt af Taliban på deres bopæl gentagne gange, og at Taliban ønskede at få oplysninger om den gruppe, som ansøgerens far havde været tilknyttet. Endvidere må det – som forklaret af ansøgeren for nævnet [i 2019] – lægges til grund, at ansøgerens mor frygtede, at ansøgeren ville blive hvervet til Taliban, hvorfor hun på vegne af ham besluttede, at han skulle udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en reel risiko for asylbegrundende overgreb mv. fra Talibans side som følge af farens konflikt. I den forbindelse har Flygtningenævnet lagt vægt på, at Taliban ikke opsøgte ansøgeren og hans familie på grund af den afdøde far som sådan (f.eks. fordi han var en højtstående officer eller lignende), men fordi Taliban ønskede at få oplysninger om den gruppe, som ansøgerens far havde været tilknyttet, og at Taliban også derfor ikke så mange år efter hændelsen kan anses for at have en interesse for ansøgeren, der alene har den nævnte indirekte konflikt med Taliban. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at baggrundsoplysningerne viser, at visse Taliban-krigere har udøvet gengældelsesangreb på navnlig personer, der har været tilknyttet den tidligere regering, sikkerhedsstyrker eller udenlandske væbnede styrker. Der er derimod ikke oplysninger om, at Taliban har interesseret sig for eller vil interessere sig for personer som ansøgeren, hvis far for mange år siden har haft en konflikt med Taliban. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, som følge af den konflikt, som ansøgerens far havde med Taliban. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af sin etnicitet (hazara) og religion (shia-muslim) Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at Taliban-krigere har udøvet nogle angreb mod etniske hazara’er og shia-muslimer, herunder shiitiske moskéer, ligesom der har været tilfælde, hvor Taliban-krigere har udsat hazara’er fra deres bopæl, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 28 f., samt EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 40 f. Hertil kommer, at Islamic State of the Khorasan Province (ISKP) i Nangarhar-provinsen i Afghanistan har gennemført en række angreb, der er rettet navnlig mod etniske hazara’er tilhørende den shiitiske minoritet, jf. EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6 f. Samtidig fremgår det af baggrundsoplysningerne, at ”There seemed to be no Taliban Policies in place against the Hazara minority or on evictions against them after the Taliban took over Afghanistan”, og at ”the Taleban vowed to protect the Hazara community and Taliban fighters reportedly guarded Shia Mosques”, jf. den nævnte EASO-rapport s. 41 f. Hertil kommer, at det fremgår af den ovennævnte rapport fra Udlændingestyrelsen, s. 28, at ”Three sources consulted for this report stated that while the Taliban do not target the Hazara population systematically, the evictions of Hazaras in various provinces show that the Taliban are not willing to protect them either”. På den anførte baggrund må det lægges til grund, at forholdene er vanskelige i Afghanistan for etniske hazara’er, men at der derimod ikke er tale om systematiske overgreb eller forfølgelse fra Taleban-regimets side. Der er således ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl alene med henvisning til, at han er etnisk hazara og shia-muslim. Der kan herved også henvises til EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, hvor det på s. 25 vedrørende etniske hazara’er anføres, at ”Currently, it is assessed that not all individuals under this profile [individuals of Hazara ethnicity] would face the level of risk required to establish well-founded fear of persecution”. Endvidere kan der henvises til s. 93, hvor det vedrørende shia-muslimer er anført, at “Currently, it is assessed that not all individuals under this profile [Shia, including Ismaili] would face the level of risk required to establish well-founded fear of persecution. The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as; area of origin (areas where ISKP has operational capacity present higher risk), participation in religious practices, political activism, etc.” I forlængelse heraf bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgerens individuelle forhold, der indebærer, at han af sådanne individuelle grunde sammenholdt med, at han er etnisk hazara og shia-muslim risikerer asylbegrundende overgreb mv. ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvorved bemærkes, at heller ikke ansøgerens ovennævnte indirekte konflikt med Taliban som følge af farens forhold kan begrunde en sådan risiko. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han måtte anses for vestliggjort Det kan på grundlag af baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at en person med ansøgerens profil, der har været bosat i Afghanistan i [B]-provinsen fra sin fødsel i [år] til [år], og som i hvert fald taler dari, vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, s. 85 f. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af, [at han er dømt og udvist for en forbrydelse i Danmark] Det kan alene antages, at ansøgeren eventuelt vil kunne være i risiko for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han er dømt for [en forbrydelse] i Danmark, hvis det kommer til Taliban-regimets kendskab, at han i Danmark har begået [en forbrydelse]. Dette kan imidlertid ikke antages at være tilfældet, idet det bemærkes, at de danske myndigheder i forbindelse med udsendelsen af ansøgeren til Afghanistan ikke vil oplyse dette til Taliban-regimet. Allerede derfor finder Flygtningenævnet, at der ikke på dette grundlag er grund til at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Henset til navnlig det, der er anført ovenfor under afsnittet om den generelle situation i Afghanistan sammenholdt med afsnittet om hazara’er og shia-muslimer, finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Konklusion Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ligesom Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” afgh/2022/2/LINB
