Nævnet meddelte i april 2022 opholdstilladelse B-status til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og [væbnet gruppering]. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at der ikke er nogen, som kan tage sig af hende og hjælpe hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes søn [X] har en konflikt med Taliban, og at hun vil være i risiko for overgreb, såfremt Taliban bliver bekendt med, at hun er hans mor. Ansøgeren har videre henvist til, at hendes ægtefælle under krigen for omkring [antal] år siden blev slået ihjel af [væbnet gruppering] på grund af hendes søn, [X], som var [rang i militæret]. [Den væbnede gruppering] kom for at hente hendes søn, som ikke befandt sig på bopælen, og i stedet slog de hendes ægtefælle ihjel, mens hun var til stede. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun er en enlig ældre kvinde, og at der ikke er nogen, som kan tage sig af hende, samt at hun er bange for, at de personer, som vil hjælpe hende, vil tage hendes penge, som hun får tilsendt af sin søn. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at hun i forbindelse med [en rejse til] Pakistan blev bedøvet i en [køretøj] og frarøvet sine penge. Ansøgeren har desuden oplyst, at hun ikke længere kan bo hos sin søns bekendte [Y], hvilket skyldes en uoverensstemmelse mellem [Y] og sønnen, som hun først er blevet bekendt med af hendes søn, efter at hun er kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at ansøgeren i forbindelse med flere [ansøgninger] og ansøgning om [opholdstilladelse] har oplyst forskellige navne og fødselsdatoer, ikke ændrer ved, at det må lægges til grund, at ansøgeren må anses for at være mor til [X]. Der findes således uanset de nævnte uoverensstemmelser ikke reelt at være problemer med at fastlægge ansøgerens identitet. Herved lægger Flygtningenævnet særlig vægt på [X] asylansøgning i [årstal] og det familiestamtræ, han i den forbindelse udarbejdede, hvor han oplyste, at hans mor hedder [”Z””] og er [antal] år gammel – hvilket stort set svarer til den alder, ansøgeren nu har efter tillæg af de forløbne år. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgerens asylmotiver, at ansøgeren under den første samtale med Udlændingestyrelsen [en dato i efteråret] 2019 i forbindelse med udvidet asylskemaskrivning forklarede, at hun ingen problemer eller konflikter har i Afghanistan, og at hun er blevet gammel og svag. Hun er syg og vil bare være i Danmark for at være sammen med sin søn og [antal] børnebørn. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, der slog hendes ægtefælle ihjel for omkring [antal] år siden, ligesom hendes søn har haft en konflikt med Taliban forud for [årstal], bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren uden problemer har kunnet opholde sig i Afghanistan i mere end 20 år uden at opleve konflikter af nogen art med Taliban, herunder heller ikke efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan i perioden 1996-2001. Hun kan derfor ikke anses for at have nogen personlig konflikt med Taliban. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at folk vil røve hende for penge, spærre hende inde og afpresse hende for penge, idet folk ved, hun får penge tilsendt fra sin søn i Danmark, beror det alene på ansøgerens egen formodning. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at hun er en ældre kvinde, og at der ikke er nogen, der kan tage sig af hende i Afghanistan, bemærkes det, at ansøgeren siden sin svigerdatters familiesammenføring med ansøgerens søn i [årstal] har boet hos [antal] forskellige af sin søns venner i Afghanistan, der har taget sig af hende, indtil udrejsen fra Afghanistan, senest hos hendes søns ven, [Y], i Kabul. Uanset det forhold, at ansøgeren i mere end 20 år har kunnet opholde sig i Afghanistan uden problemer, finder Flygtningenævnets flertal efter en konkret vurdering, at ansøgeren ikke kan anses for at have et egentligt mandligt netværk i Afghanistan. Som følge heraf omgør Flygtningenævnet Udlændingestyrelsen afgørelse [en dato i efteråret] 2020.” Afgh/2022/14/aca
