Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og deist af trosretning fra [by], sydøst Kurdistan, Tyrkiet. Ansøgeren har været medlem af det politiske parti Folkets Demokratiske Parti (HDP). Ansøgeren har desuden deltaget i en række demonstrationer og aktiviteter i Danmark og i Tyrkiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive forfulgt af de tyrkiske myndigheder, fordi han har udtalt sig kritisk om Erdogan til sin kollega i Danmark og på Facebook. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i Danmark i 2015 udtalte sig kritisk om Erdogan til sin kollega, og at hans kollega fortalte dette videre til en imam i byen. Imamen indberettede ansøgeren til de tyrkiske myndigheder. Efterfølgende blev ansøgerens Facebook profil i 2016 lukket af en hackergruppe, der arbejdede på vegne af de tyrkiske myndigheder. I forbindelse med disse begivenheder blev ansøgeren i 2015 opsøgt af tre ukendte mænd på sin bopæl i [dansk by]. Ansøgerens forældres bopæl i [by] i Tyrkiet er desuden blevet opsøgt to gange af politiet. Politiet spurgte efter ansøgeren. Da politiet opsøgte ansøgerens forældre, fortalte politiet forældrene, at hvis ansøgeren vendte tilbage til Tyrkiet, ville han blive anholdt. Indledningsvis bemærkes at ansøgeren først har søgt asyl [i nærmere angiven dato i] 2020 efter at hans opholdstilladelse blev nægtet forlænget på trods af, at han angivelig har haft en konflikt med de tyrkiske myndigheder, der angiveligt startede i 2004 og angiveligt igen i 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de tyrkiske myndigheder eller andre personer og grupperinger til grund. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på trods af den angivelige tilbageholdelse i 2004 i forbindelse med, at han angiveligt blev anmeldt for at have deltaget i en demonstration mod styret i Tyrkiet, hvilket han ikke havde, ifølge hans egen forklaring blev frifundet i retten, at han har kunne opholde sig problemfrit i Tyrkiet efterfølgende frem til udrejsen i 2011 og 2012, at han rejste tilbage til Tyrkiet i 2012, hvor han fik udstedt et nyt pas, og at han ikke havde problemer med at få udstedt et pas af de tyrkiske myndigheder i 2012. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sine politiske aktiviteter. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han også var tilbageholdt af politiet i 2009, hvilket ansøgeren ikke tidligere har forklaret om til Udlændingestyrelsen, og hvilket Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund har fundet sted. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om de demonstrationer, han har deltaget i. Ved oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i 8-10 demonstrationer i Tyrkiet. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i 25-30 demonstrationer i Tyrkiet. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i 2 demonstrationer i Danmark. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i 6-7 demonstrationer i Danmark. Med hensyn til ansøgerens angivelige tidligere Facebookprofil, hvor han angiveligt havde udtrykt sig kritisk mod styret i Tyrkiet bemærkes, at ansøgeren ikke har kunne dokumentere, at denne Facebookprofil har eksisteret, og at det beror på ansøgerens egen formodning, at de tyrkiske myndigheder skulle være bekendt hermed, hvis den pågældende Facebookprofil har eksisteret, og at han som følge heraf skulle være efterstræbt af myndighederne i Tyrkiet. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at en hackergruppe fra Tyrkiet har lukket ansøgerens Facebookprofil ikke fremstår overbevisende. Ansøgeren har ikke kunnet give oplysninger, der sandsynliggør dette. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke er medlem af nogen politiske partier og ikke fremstår profileret overfor de tyrkiske myndigheder som en kritiker af styret. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om opsøgninger af hans forældre i Tyrkiet, og at hans forklaringer herom ikke forekommer troværdige. Det forekommer i den forbindelse ikke troværdigt, at myndighederne i Tyrkiet skulle bruge ressourcer på at efterstræbe ansøgeren henset til det overfor oplyste om ansøgeren. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2021/12/sme
