Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har oplyst, at han har deltaget i to demonstrationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold og de syriske myndigheder, idet hans sønner var indkaldt til militærtjeneste. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet hans sønner ikke har aftjent militærtjeneste, og han selv bliver betragtet som forræder, idet han er udrejst af landet. Han har endvidere henvist til, at han har en konflikt med de syriske myndigheder, idet han er udrejst illegalt af landet. Han har endelig henvist til, at han i Syrien har deltaget i to demonstrationer, og at han i den anledning var tilbageholdt af myndighederne, som udsatte ham for slag med plastikrør og slag under fødderne. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Klageren har ikke på noget tidspunkt oplevet konflikter med religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller private. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han har deltaget i 2 demonstrationer i Syrien, og at han i den anledning efter den første demonstration blev tilbageholdt af de syriske myndigheder i 12 dage, hvor han blev udsat for slag med plastikrør og slag under fødderne. Dette asylmotiv er helt nyt og en væsentlig udbyggende forklaring. Klagerens forklaring herom er i direkte modstrid med klagerens oprindelige forklaring under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2014. Under denne samtale forklarede han, at han ikke havde haft konflikter med myndighederne i Syrien, at han ikke var og aldrig havde været politisk aktiv i Syrien, og at han ej heller havde deltaget i demonstrationer. Dertil kommer, at klageren på flere punkter har forklaret divergerende under nævnsmødet om sin deltagelse i demonstrationerne og de syriske myndigheders tilbageholdelse af ham i forhold til hans forklaring under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020. Klagerens forklaring herom virker endvidere usikker, relativ udetaljeret og fremstår konstrueret til lejligheden. Under nævnsmødet har klageren således forklaret, at han fra sin nabo fire dage efter deltagelsen i demonstrationen havde fået oplyst, at de syriske myndigheder under den første demonstration havde taget fotos af deltagerne. Under asylsamtalen i [vinteren] 2020 nævnte klageren ikke naboen, men forklarede derimod, at han ikke vidste, hvorvidt han fremgik af nogle billeder eller ej. Herudover har klageren forklaret divergerende under samtalen [i vinteren] 2020, idet han dels har forklaret, at myndighederne forklarede, at de godt vidste, at han havde deltaget i demonstrationen, dels senere har forklaret, at han tror, at de syriske myndigheder har fået kendskab til, at han har deltaget i demonstrationer, og at det er hans egen formodning, at det er derfor de efterstræber ham. Herudover har klageren under nævnsmødet forklaret, at han var hjemme sammen med sin ægtefælle, da han blev opsøgt af de syriske myndigheder. Under samtalen [i vinteren] 2020 har klageren derimod forklaret, at han var på vej hjem, da de syriske myndigheder opsøgte ham. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor ikke, at klagerens forklaring om sit asylmotiv herom er troværdig. Heller ikke klagerens forklaring om, at hans datter [Y] skulle være blevet tilbageholdt i 16-17 dage af de syriske myndigheder, fordi myndighederne angiveligt ville have fat i klageren og hans ældre sønner, findes at være troværdig, men fremstår konstrueret til lejligheden. Det bemærkes herved, at oplysningen om de syriske myndigheders tilbageholdelse af datteren er i modstrid med klagerens oprindelige forklaring under samtalen [i vinteren] 2020, hvor han i første omgang forklarede, at datteren var blevet kidnappet, og at kidnapperne krævede løsepenge. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han er efterlyst og har en individuel konflikt med myndighederne i Syrien. Det forhold, at klagerens to sønner har unddraget sig militærtjeneste, medfører ikke at klageren dermed i sig selv har en konflikt med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet lægger herved vægt på Udlændingestyrelsens notat ”Syria, Issues Regarding Military Service” fra oktober 2019, hvoraf fremgår, at der i 2017 var oplysninger om, at familiemedlemmer til personer, der er deserteret fra eller har unddraget sig værnepligt i Syrien, kan være i risiko for at blive afhørt eller tilbageholdt af de syriske myndigheder, eller blive udsat for pres af de syriske myndigheder for at tvinge unddrageren til at melde sig, og at der særligt er tale om afhøring af en far eller en bror. Af baggrundsoplysningerne fremgår det også, at familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller har unddraget sig militærtjeneste, ikke i sig selv risikerer noget i forhold til de syriske myndigheder, med mindre der er tale om særligt profilerede medlemmer af oppositionen. Det forhold, at klagerens søn [Z] angiveligt har deltaget i tre demonstrationer i 2011 og 2012, som førte til fem dages tilbageholdelse af de syriske myndigheder, kan ikke føre til en ændret vurdering i forhold til klagerens asylsag. Vedrørende spørgsmålet om illegal udrejse har klageren forklaret divergerende med hensyn hertil. Selv om Flygtningenævnet lægger klagerens seneste forklaring om, at han udrejste illegalt af Syrien til grund, vurderer Flygtningenævnet i praksis ikke længere, at det er noget problem, og illegal udrejse kan ikke i sig selv anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår således af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Efter en samlet vurdering og under hensyn til de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for overgreb fra de syriske myndigheders side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om det må antages at virke særligt belastende for klageren, at hans opholdstilladelse ikke bliver forlænget, navnlig på grund af de hensyn, der fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1. Nævnet skal derfor foretage en afvejning af klagerens tilknytning til Danmark, herunder hans personlige, sociale og økonomiske bånd til Danmark, og tilknytning til hjemlandet, Syrien. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 7 år. Han er [en ældre mand]. Han lider af [diverse diagnoser] og været i behandling hos en [fagperson]. Han er på kontanthjælp og har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter en samlet vurdering og afvejning findes klageren ikke at have fået en sådan tilknytning til Danmark, at det må antages at være særligt belastende for klageren, at hans opholdstilladelse nægtes forlænget. Varigheden af klagerens ophold i Danmark findes ikke at have medført en selvstændig tilknytning til Danmark. Klagerens helbredsmæssige forhold findes ikke at være at en sådan karakter, at en nægtelse af en forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for ham. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren har oplyst, at da han boede i Syrien, led han også [diverse diagnoser] og fik [medicin]. Klageren bor i Danmark sammen med sin ægtefælle, der har haft lovligt ophold i Danmark i seks år og taler, skriver og læser lidt dansk. Hun lider af [diverse diagnoser]. Hun har opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 1. Hendes opholdstilladelse er således afledt af klagerens opholdstilladelse. Klageren har en søn, der bor i Danmark, [er i 30’erne], der har selvstændig bopæl. Klageren og ægtefællen bor sammen med sønnen, [X], [der er i 20’erne]. Også denne søns opholdstilladelse er i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 1, og dermed afledt af klagerens opholdstilladelse. [X] har haft lovligt ophold i Danmark i 6 år og taler, læser og skriver dansk, har gået på [uddannelsestilbud], har færdiggjort [udskoling] på [skole], har bestået prøve i Dansk 2 og arbejder nu som [stilling] [hos arbejdsplads]. Han hjælper sine forældre med at oversætte henvendelser fra de danske myndigheder, oversætte for forældrene ved lægebesøg samt hjælper forældrene med at betale husleje. Der findes på baggrund af oplysningerne og klagerens egen forklaring ikke at være et afhængighedsforhold mellem klageren og [X], således at en nægtelse af en forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med klagerens ret til et privat- og familieliv. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af 23. oktober 2020. Syri/2021/202/EEB
