Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra provinsen [A] og Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive anholdt af regimet, herunder at han vil blive udsat for tortur og dø i forbindelse med tortur. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter oppositionstyrker og andre grupperinger i Syrien. Til støtte herfor, har klageren forklaret, at han er politisk flygtning og var forfulgt af det syriske regime, ligesom han har været forsøgt hvervet fra oppositionsstyrker i [A]. Han har endvidere forklaret, at han løbende er blevet udsat for chikane fra myndighederne på grund af, at han stammer fra [A]. [I foråret] 2021 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sin nægtelse af forlængelsessag henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt af myndighederne ved en tilbagevenden. Til støtte herfor har klageren forklaret, at han i 2016 har indsendt to dokumenter til Udlændingestyrelsen, som bevis for, at han har været tilbageholdt i Syrien, og at han under tilbageholdelsen blev udsat for overgreb af de syriske myndigheder. Klageren har videre forklaret, at hans ældste søn blev indkaldt til militærtjeneste, idet sønnen var i værnepligtig alder, og at hans ægtefælle blev tilbageholdt ved grænsen, fordi to af hendes brødre var medlemmer af Den Frie Syriske Hær. Ægtefællen blev fængslet i omkring syv måneder, hvorefter hendes familie betalte bestikkelse for at få hende løsladt. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren kommer fra Damaskus. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har forklaret, at ”ansøger er født i [A] og boede der frem til han fyldte 7 år. Han flyttede herefter til Damaskus sammen med sin familie på grund af hans faders arbejde. Hans fader arbejdede som almindelig arbejdsmand. Herefter boede ansøger i Damaskus frem til 2011, hvor han på grund af de generelle forhold flyttede til [A], [B]. Her boede han frem til primo 2013. Primo 2013 flyttede ansøger til Damaskus til på grund af den pres ansøger var udsat for i [A]. Han blev presset fra oppositionens styrker. De anmodede ansøger om at deltage i demonstrationer og ansøger afviste. I perioden 2013 til [sommeren] 2015 boede ansøger i Damaskus i bydelene [C] [D] og [E]”. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren over for Flygtningenævnet har forklaret, at han flyttede til Damaskus fra [A] som 7-årig, hvor han opholdt sig i tre år, og at han dernæst flyttede til Damaskus som 19- til 20-årig i forbindelse med aftjening af sin militærtjeneste, idet nævnet lægger vægt på, at han har boet det meste af sit voksne liv i Damaskus, hvor han også har arbejdet og udøvet sit familieliv. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at imødekomme klagerens påstand om at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapport fra Amnesty International fra september 2021 – ”You´re going to your death”. Flygtningenævnet finder derfor, at der skal anvendes et forsigtighedsprincip i sager af nærværende karakter. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på andre baggrundsoplysninger herunder EASO´s rapport: Country Guidance:Syria fra september 2020 samt Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020. Flygtningenævnet har derfor ikke fundet anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet tiltræder endvidere af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Det fremgår af EMRK artikel 8, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sket i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af hans ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11 stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder endvidere, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt formål til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at det ikke vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren indrejste i Danmark som [alder] årige, at han har haft lovligt ophold i Danmark i omkring [opholdstal] år, at han i Danmark har arbejdet som [erhverv]medarbejder i [sommeren] 2018 til [efteråret] 2019. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerens herboende ægtefælle og yngste søn har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at det kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet besluttede [i efteråret] 2016, at klageren ikke fyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. eller stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder i dag disse grunde og bemærker herunder, at det fortsat beror på klagerens egen formodning, at han har en konflikt med myndighederne i Syrien. Han har derfor fortsat ikke sandsynliggjort, at han er i risiko for en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, hvorfor han heller ikke kan meddeles opholdstilladelse efter disse bestemmelser. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens ældste søn, der er udrejst af Syrien, før han blev indkaldt til militærtjeneste, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnens unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens søn er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at han er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af sønnens unddragelse af militærtjeneste. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/201/sme
