Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra […], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i tredje kvartal af] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold. Udlændingestyrelsen har den [dato i andet kvartal af] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, da han har hørt, at han er eftersøgt på grund af en mistanke om, at han har handlet eller udleveret våben og en mistanke om ulovlig valutahandel. Han har til støtte herfor oplyst, at hans bror, som bor i Syrien, blev bekendt med at klageren var eftersøgt, idet de syriske myndigheder én gang i 2018 ransagede hans hus, i hvilken forbindelse de oplyste, at de ledte efter klageren. Hans øvrige familie, der er bosat i Syrien, er ikke blevet opsøgt af de syriske myndigheder på grund af klageren. Klageren har ikke tidligere haft konflikter med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020 og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates af Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien fra juni 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2, der er meddelt som følge af de generelle forhold i Damaskus i 2014. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Flygtningenævnet kan tiltræde af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse af [dato i første kvartal af] 2021, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at inddrage klagerens opholdstilladelse. Nævnet har herved blandt andet taget i betragtning, at klageren ikke kan anses for at stå i et særlig afhængighedsforhold til sin voksne søn, [A], der i foråret 2021 fik bopæl hos klageren, efter at han mistede retten til sin egen lejlighed. [A] havde forinden boet i egen lejlighed i to år. Klageren har ikke familiemedlemmer i Danmark, bortset fra [A], og længden af klagerens ophold i Danmark og hans tilknytning til arbejdsmarkedet samt oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold kan i øvrigt ikke føre til andet resultat. Klageren har påberåbt sig individuelle asylbegrundende forhold vedrørende handel med våben og valuta samt sin søns unddragelse af militærtjeneste, og Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, hvorvidt klageren på denne baggrund er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerens forklaring om, at han nu er eftersøgt af de syriske myndigheder for handel med våben og valuta ikke fremstår overbevisende, og at forklaringen derfor ikke kan lægges til grund. Nævnet lægger vægt på, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i fjerde kvartal af] 2020 har forklaret, at han gætter på, at ukendte personer, der er blevet anholdt af myndighederne, har opgivet klagerens navn, hvorefter klageren er blevet opført på en liste over eftersøgte personer. Klagerens bror, [B], har i 2018 fortalt klageren, at klageren er opført på listen, og at myndighederne har været på familiens bopæl for at spørge efter klageren. Myndighederne har alene henvendt sig én gang på familiens bopæl og har i øvrigt ikke foretaget anholdelser eller tilbageholdelser af medlemmer af familien, der fortsat bor i et tidligere oprørskontrolleret område, […], i Damaskus. Der lægges også vægt på, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke er eftersøgt på grund af valutahandel, og at det fremgår af referatet af samtalen, at det er godkendt og underskrevet af klageren. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af [A]s unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport, ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, medmindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at [A] er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder, og klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at han er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han under opholdet i Danmark er kommet i de syriske myndigheders søgelys, og at ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/197/DH
