Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/195/rila. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født og opvokset i Damaskus, Syrien, men flyttede 10 måneder forud for sin udrejse af Syrien til [område], Rif Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse mindreårig og derfor omfattet af sin mors asylsag. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens mor som asylmotiv til, at familien forlod Syrien, fordi familiens søn [A] var blevet genindkaldt til militærtjeneste. Klagerens mor henviste videre til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, fordi [familiens efternavn] familien er eftersøgt af myndighederne. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes farbrors sønner har været en del af Den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren kommer fra Damaskus. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Fra baggrundsoplysningerne kan der senest mere generelt henvises til EASO, ”Syria Security situation – Country of Origin Information Report”, juli 2021. De forhold, der fremgår af Amnesty Internationals rapport, ”You are going to your death – Violations against Syrian Refugees returning to Syria”, september 2021, kan ikke føre til en ændret vurdering af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med EMRK´s artikel 8. Efter EMRK’s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie og privatliv. Klageren er født og er opvokset i Damaskus i Syrien, hvor hun har boet i det meste af hendes liv. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [slutningen af] 2015. Klageren har gået i folkeskole i nogle år i Danmark og har gået på musikefterskole i [dansk by] og højskole i [dansk by]. Hun har oplyst, at hun kun kan lidt dansk. Hun har ikke arbejdet i Danmark og går hjemme. Klageren har to voksne brødre og en voksen søster og en niece, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har tre voksne søstre i Egypten. Klageren har en farbror i Damaskus i Syrien. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at søskende som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et særligt afhængighedsforhold. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og hendes søskende i Danmark. Med hensyn til klagerens forældre bemærkes, at deres sager behandles sammen med nærværende sag. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Klageren har oplyst, at hun tager medicin for at tage på i vægt, D-vitamin og medicin mod blodmangel. Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, der ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klageren for en sådan situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på baggrundsoplysningerne i ovennævnte rapport om at, syrere har adgang til offentlige sundhedsydelser og hospitaler i Damaskus. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen af [dato i foråret] 2021 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flertallet af Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2021 har oplyst, at hun aldrig har deltaget i politiske aktiviteter, samt at hun ikke har haft konflikter med myndigheder eller andre i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens to brødre har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Klagernes ene bror, [A], var genindkaldt til militærtjeneste i slutningen af 2012. Den anden bror var endnu ikke indkaldt til militærtjeneste, da klagerne udrejste af Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af brødrens unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at der fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at klagernes brødre er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder, og klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at klagerens far og bror angiveligt har deltaget i demonstration i Danmark, og at de har fået at vide, at klagerens far og hendes bror angiveligt er eftersøgte af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har i klagerens forældres sag ikke fundet det sandsynliggjort, at han og klagerens bror er eftersøgt af de syriske myndigheder af denne grund. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren frygter, at hun vil blive tilbageholdt af de syriske myndigheder på grund af sit efternavn, idet hun har familiemedlemmer, der angiveligt har kæmpet for Den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet har i klagerens forældres sag ikke fundet det sandsynliggjort, at familien er eftersøgt af de syriske myndigheder af denne grund blandt andet på grund af klagerens forældres divergerende og udbyggende forklaringer derom. Det bemærkes herunder endvidere, at det fremgår af klagerens forældres samtaler med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2020 og [i efteråret] 2020, at klageren og hendes familie frem til deres udrejse boede i et område kontrolleret af de syriske myndigheder, og hvor der boede officerer, der var under det syriske regime, uden at opleve problemer på grund af deres familienavn. Det bemærkes endvidere, at klagerens mor fik udstedt pas forud for udrejsen af Syrien, og at klagerens forældre heller ikke forud for deres udrejse af Syrien har været tilbageholdt som følge af, at alle med familiens efternavn skulle være efterlyst, samt at klageren og hendes forældre udrejste legalt af Syrien. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Syri/2021/196/rila
