Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Senest indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning. Klageren er født i Damaskus, Syrien, hvor hun boede frem til tre måneder før sin udrejse, hvor klageren flyttede til [en by i], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i efteråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien, herunder at klagerens hus var blevet ødelagt som følge af kampene i Damaskus. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at hun frygtede at blive betragtet som modstander af styret. Klageren henviste til støtte herfor, at flere familiemedlemmer havde været tilbageholdt af myndighederne, fordi klagerens nevø havde overtrådt udgangsforbuddet i Damaskus. Klagerens brødre havde endvidere tilsluttet sig den Frie Syriske Hær. To af klagerens brødre var blevet dræbt, mens den tredje bror, [A], var flygtet til Libanon, efter at have dræbt en [officer i hæren]. Udlændingestyrelsen har [starten af] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun ikke har noget sted at bo i Syrien, og at priserne er meget høje, hvorfor hun ikke vil kunne forsørge sig selv. Klageren har endelig henvist til, at hun gerne vil blive sammen med sin ægtefælle, der er dansk statsborger. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Fra baggrundsoplysningerne kan der senest mere generelt henvises til EASO, “Syria Security situation – Country of Origin Information Report”, juli 2021. De forhold, der fremgår af Amnesty Internationals rapport, ”You are going to your death – Violations against Syrian Refugees returning to Syria”, september 2021, kan ikke føre til en anden vurdering af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1. Dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Håndhævelsen af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Ved vurderingen af, om indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren, der er [i 40'erne], har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 7 år. Klageren, der taler lidt dansk og har bestået prøven i Dansk 2, har i [en periode mellem 2016 og 2019] arbejdet i Danmark som [profession som vikar i servicebranchen] med en ugentlig arbejdstid på 30-35 timer. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor hun også har haft sin skolegang, og hun har boet i Syrien frem til udrejsen som [alder ved udrejse]. Hun har [et antal] søskende, to mostre og to fætre, der er bosat i Syrien. Klageren har oplyst, at hun lider af rygsmerter, højt blodtryk og angst. Klagerens ægtefælle er dansk statsborger med [tredjelands] baggrund, og de bor sammen i Danmark. Klageren og ægtefællen har ikke børn sammen. Det er om ægtefællen oplyst, at han har helbredsproblemer, idet han lider af [en psykisk sygdom] og sukkersyge og har hjerteproblemer. Klageren ægtefælles familie er bosat i Syrien, og ægtefællen har – herunder sammen med klageren – flere gange besøgt Syrien i perioder på en til tre måneder. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, hvorefter det må lægges til grund, at klageren har en svag tilknytning til Danmark og en stor tilknytning til Syrien, tiltræder Flygtningenævnet, at de grunde, der i øvrigt er anført herom af Udlændingestyrelsen, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK artikel 8. Nævnet tiltræder herunder, at oplysningerne om klagerens ægtefælles helbredsforhold ikke er omstændigheder, der er til hinder for, at familielivet konkret vil kunne udleves i Syrien. Der foreligger heller ikke oplysninger, der sandsynligøre, at det ikke vil være muligt for klagerens ægtefælle at opnå opholdstilladelse i Syrien. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen om klagerens egne helbredsforhold, tiltrædes det, at det ikke vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 at inddrage opholdstilladelsen. Klageren har ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller er i risiko for straf eller overgreb af de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet henviser i den forbindelse til, at klageren alene har påberåbt sig socio-økonomiske forhold i form af frygten for at stå uden bolig og høje priser i landet. Det bemærkes endvidere, at klageren under sit ophold i Danmark problemfrit har været på rejser tilbage til Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/193/mima
