Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, på individuelle forhold. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Klageren er født i [by], [land i Mellemøsten], men har boet i Damaskus, Syrien, siden hun var et år og frem til udrejsen af Syrien i 2013. Klageren er statsborger i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2014, og at hun [i foråret] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. [I foråret] 2021 forlængede Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser. Klagerens advokat har [i foråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021. Klagerens advokat har ikke begrundet klagen nærmere. I forbindelse med sin oprindelige asylsag henviste klageren til de generelle forhold i Syrien som følge af borgerkrigen. Klageren henviste endvidere til, at hendes far havde været tilbageholdt af de syriske myndigheder. Klageren henviste endelig til, at hun sammen med sin mor og søster udrejste på grund af, at familiens nabo blev skudt af en snigskytte foran klageren. Til støtte herfor oplyste klageren, at myndighederne en tidlig morgen anholdte klagerens far, som efterfølgende var tilbageholdt i 15 dage, hvor han blev udsat for tortur. To måneder efter løsladelsen blev klagerens families bopæl ransaget af myndighederne, hvilket muligvis skyldtes, at myndighederne ledte efter klagerens bror, der imidlertid ikke var hjemme. Klageren oplyste endvidere, at klageren og hendes mor besluttede sig for at udrejse, fordi deres nabo blev skudt og dræbt af en snigskytte foran klageren, og at klageren havde en video af skudepisoden. Klagerens fader og broder udrejste fire måneder før klageren og dennes søster samt moder. I forbindelse med den seneste forlængelsessag i Udlændingestyrelsen har klageren henvist til sit oprindelige asylmotiv, ligesom hun har henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, fordi hun har været i telefonisk kontakt med en [sundhedsperson] fra Den Frie Syriske Hær, og fordi hun figurerer på et klip på [socialt medie]. Hun har endelig henvist til, at hun frygter, at hendes børn vil blive bortført eller slået ihjel, som følge af den generelle situation i Syrien. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun fem gange i 2012 telefonisk kontaktede en [sundhedsperson] i Den Frie Syriske Hær, i hvilken forbindelse klageren anmodede denne om at behandle sårede i klagerens hjemområde. Klageren har endvidere henvist til et videoklip fra [socialt medie], der forestiller en dræbt person liggende på gaden. I den forbindelse har klageren oplyst, at hun står i baggrunden og ikke kan ses af kameraet, men at man i videoklippet kan høre nogen sige hendes navn, og at hun skal gå væk. Om opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Syrien Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2014 meddelte klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), med henvisning til, at ”personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, områder hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3”, jf. herved Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution [fra foråret] 2014. Spørgsmålet er herefter i første række, om der med henvisning til de generelle forhold i Syrien er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har boet i bydelen [A], Damaskus, indtil sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Foruden det baggrundsmateriale, som Udlændingestyrelsen har henvist til i den påklagede afgørelse, kan der til støtte for den nævnte vurdering af forholdene i Damaskus-området også henvises til side 122 i European Asylum Support Offices rapport fra september 2020 (Country Guidence: Syria), hvor det anføres, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD”. Herudover kan der henvises til Udlændingestyrelsens rapport fra oktober 2020, Syria, Security and Socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, hvor det på side 11 anføres, at ”Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Denne vurdering er gengivet i European Asylum Support Offices rapport fra juli 2021 (Syria, Security Situation), side 226 f. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Om opholdstilladelse pga. kontakt til en [sundhedsperson] fra Den Frie Syriske Hær samt klagerens medvirken på et [socialt medie]-klip mv. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på baggrund af klagerens individuelle forhold, bemærkes i forhold til klagerens henvisning til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, fordi hun fem gange har været i telefonisk kontakt med en [sundhedsperson] fra Den Frie Syriske Hær, at klageren under den første samtale (oplysnings- og motivsamtalen) [fra foråret] 2014 ikke oplyste om sin kontakt med den pågældende [sundhedsperson], hvilket ville have været ganske oplagt at oplyse om, når også henses til, at hun under den første samtale oplyste om, at hun var i besiddelse af en video, som hun efterfølgende har oplyst er optaget af den pågældende [sundhedsperson]. Flygtningenævnet finder derfor ikke at kunne lægge denne del af klagerens forklaring til grund. For så vidt angår det påberåbte videoklip fra [socialt medie], der viser en dræbt person liggende på gaden, finder Flygtningenævnet, at klageren i kraft af dette videoklip ikke kan anses for at have bragt sig i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Der kan herved henvises til blandt andet, at det ikke ud fra videoen kan udledes, at videoen er udtryk for mere og andet end en video, der viser en dræbt mand. Det kan således ikke udledes, at videoen er udtryk for en afstandstagen til det syriske regime. Hertil kommer i øvrigt, at klageren ikke umiddelbart kan identificeres, eftersom hun ikke fremgår af videoklippet. Det forhold, at man i videoklippet kan høre nogen sige ”[klagerens navn]”, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at de nævnte forhold medfører, at klageren står i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, hvorfor der ikke på denne baggrund er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det samme gælder klagerens henvisning til, at hun frygter, at hendes børn vil blive bortført eller slået ihjel, som følge af den generelle situation i Syrien, jf. herved også det ovenfor anførte om de aktuelle generelle forhold i Damaskus. Endelig gælder det samme også klagerens synspunkt om, at hun risikerer overgreb som følge af broderens manglende aftjening af sin militærtjeneste. Om opholdstilladelse som følge af klagerens familiemæssige forhold Flygtningenævnet har ved beslutning [fra foråret] 2021 meddelt klagerens fader og moder opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I beslutningen hedder det bl.a.: ”Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagernes [dvs. faderen og moderens] forklaringer til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerne har fremtrådt meget troværdige under mødet i nævnet. … Flygtningenævnet finder på den baggrund og sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger mv., at klagerne har sandsynliggjort, at klagerne som følge af den mandlige klagers anholdelse og tilbageholdelse og omstændighederne ved hans løsladelse og baggrunden for, at klageren og sønnen og senere den kvindelige klagers og døtrenes udrejse af Syrien ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb fra myndighederne omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at de syriske myndigheder i den anledning som sådan anser klagerne for politiske modstandere af styret. Klagerne opfylder således ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Af nævnsbeslutningens afsnit vedrørende ”begrundelse og resultat” fremgår i øvrigt bl.a., at faderen havde oplyst, at faderens søn og nevøer deltog i forskellige demonstrationer i [bydelen A] i Damaskus, at flere af faderens familiemedlemmer havde været anholdt, tortureret eller blevet slået ihjel af de syriske myndigheder, og at faderen havde været tilbageholdt af myndighederne i 13 dage, fordi han skulle have skjult terrorister på sin bopæl. Endvidere fremgår, at faderen og moderen havde forklaret, at de frygtede de syriske myndigheder, fordi faderen havde været tilbageholdt og tortureret, at faderen alene var blevet løsladt, fordi faderens nevø, der var medlem af [organisation], havde kontakter til myndighederne, og at faderen – efter at faderen, moderen, deres søn og døtre havde levet i skjul hos deres familie – havde henvendt sig og sagt, at den mandlige klager og klagerens søn skulle forlade Syrien, fordi myndighederne var efter dem, hvorefter nevøen hjalp dem med udrejse af Syrien. Af faderens forklaring for Flygtningenævnet fremgår, at han forklarede bl.a., at faderen og dennes søskende havde hjulpet sårede under krigen, at faderens svigerfamilie, […], havde hjulpet folk, der var imod regimet, herunder fattige og sårede, at 11 personer fra faderens familie var blevet slået ihjel, og at faderen havde skjult sin nevø hjemme hos sig selv, hvorefter myndighederne havde tilbageholdt faderen i 13-14 dage bl.a. i en bygning, hvor efterretningstjenesten holdt til. Af moderens forklaring for Flygtningenævnet fremgår bl.a., at faderen efter tilbageholdelsen af myndighederne havde store blå mærker på ryggen, skuldrene og armene, at moderens tre brødre og to nevøer også var blevet taget af myndighederne, at moderen og hele hendes familie er forfulgt i Syrien, og at flere af moderens søskende var blevet slået ihjel, fordi de var aktive modstandere eller familierelateret til modstandere af regimet. Flygtningenævnet finder, at nævnet – uanset princippet om den fri bevisbedømmelse – i den foreliggende sag, hvor klagerens forældre ikke har afgivet forklaring, er nødsaget til at lægge det faktum til grund, som nævnet har gjort i sin beslutning [fra foråret] 2021. På den anførte baggrund – og når henses til, at der fortsat er grund til at anvende det såkaldte forsigtighedsprincip ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien – finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at også hun risikerer asylbegrundende overgreb ved en tilbagevenden til Syrien, hvorfor nævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på grund af de nævnte individuelle forhold og ikke med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet klageren ikke har sandsynliggjort, at de syriske myndigheder anser klageren som politisk modstander af det syriske regime, hvorved der også henvises til nævnets beslutning [fra foråret] 2021 vedrørende klagerens forældre. ” Syri/2021/191/imbs
