Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/188 og Syri/2021/190. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [bydel A], Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder eller Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far i [sommeren] 2012 blev slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han hjalp med at transportere deserterede soldater. Ansøgeren har endvidere oplyst, at der i 2012 var en belejring, hvor de syriske myndigheder og Den Frie Syriske Hær var skyld i store civile tab. Ansøgerens bopæl blev i den forbindelse efter belejringen opsøgt flere gange af den syriske hær. Bopælen blev i den forbindelse ransaget, og den syriske hær spurgte ansøgerens mor, om hun husede terrorister, hvilket ansøgerens mor benægtede. Ansøgeren har ikke på noget tidspunkt oplevet individuelle konflikter med religiøse grupper, familiemedlemmer eller private. Flygtningenævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren efter sin fars død har oplevet individuelle konflikter med de syriske myndigheder. Hun har således sammen med sin mor og søskende i 2012 og efterfølgende igen – efter et ophold i Libanon i 2012 til [begyndelsen af] 2013 – i perioden frem til 2018 har boet i [bydelen A], Rif Damaskus, sammen med sin mor og søskende, først i hendes farforældres ejendom og senere – efter hjemkomsten fra Libanon – i ansøgerens morforældres ejendom uden asylbegrundende hændelser. Flygtningenævnet lægger efter forklaringerne til grund, at opsøgningerne/ ransagningerne, der har fundet sted i 2012 i farforældrenes ejendom – og de efterfølgende opsøgninger/ransagninger i 2013 og frem – må anses som enkeltstående ransagninger som led i generelle opsøgninger/ransagninger af alle hjem i området fra myndighedernes side, uden et specifikt fokus på ansøgeren eller hendes familie. Hertil kommer, at ansøgeren, ansøgerens mor og søsteren [B] i 2015 har fået udstedt både et syrisk ID-kort og et syrisk nationalpas uden problemer, ligesom hun [en dato i foråret] 2018 udrejste legalt og problemfrit af Syrien med sin mor i forbindelse med familiesammenføring med ansøgerens bror i Danmark. Efter en samlet vurdering og under hensyn til de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for overgreb fra de syriske myndigheders side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus, hvor hun er født, opvokset og har boet indtil udrejsen. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet er opmærksom på den af advokaten anførte rapport fra Amnesty International ”You’re going to your death” af 7. september 2021. Flygtningenævnet finder dog, at indholdet af rapporten ikke kan føre til et andet resultat i denne sag. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at give ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i foråret] 2021.” Syri/2021/189/MLVT
