Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/189 og Syri/2021/190. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren flyttede som fjortenårig til Rif Damaskus, hvor hun har opholdt sig frem til sin udrejse af Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun og hendes børn vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle blev slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi han transporterede deserterede soldater. Ansøgeren og ansøgerens børn flyttede herefter til bydelen [A], hvor ansøgerens bopæl blev opsøgt af de syriske myndigheder et ukendt antal gange. Ansøgeren blev i den forbindelse udsat for et seksuelt overgreb af en syrisk soldat. Ansøgeren frygter på den baggrund, at de syriske myndigheder vil slå ansøgeren og børnene ihjel, idet de syriske myndigheder tror, at ansøgeren vil hævne sig på myndighederne for drabet på ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren efter ægtefællens død har oplevet konflikter med de syriske myndigheder. Hun har således i 2012 og efterfølgende igen – efter et ophold i Libanon fra slutningen af 2012 til [begyndelsen af] 2013 – i perioden frem til 2018 boet i [bydelen A], Rif Damaskus, sammen med sine børn, først i sine svigerforældres ejendom og senere – efter hjemkomsten fra Libanon – i sine forældres ejendom uden asylbegrundende hændelser. De opsøgninger/ransagninger af ansøgerens bopæl i svigerforældrenes ejendom, der fandt sted i 2012, og de opsøgninger/ransagninger, der fandt sted efter [begyndelsen af] 2013, da ansøgeren boede i sine forældres ejendom, må anses som enkeltstående ransagninger som led i generelle opsøgninger/ransagninger af alle hjem i området fra myndighedernes side, uden et specifikt fokus på ansøgeren. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i forbindelse med opsøgningerne/ransagningerne er blevet spurgt ind til, hvornår eller hvordan hendes ægtefælle døde. Hertil kommer, at ansøgeren og hendes børn i 2015 har fået udstedt et syrisk ID-kort og et syrisk nationalpas uden problemer, ligesom hun [en dato i foråret] 2018 udrejste legalt og problemfrit af Syrien. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at hun under den anden opsøgning i 2012 i forbindelse med afsluttede kamphandlinger i området er blevet udsat for en fuldbyrdet voldtægt af soldat fra den syriske hær, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger til grund, at der er tale om et enkeltstående tilfælde med baggrund i en individuel kriminel adfærd hos den pågældende soldat, og at ansøgeren ikke er blevet opsøgt af den pågældende efterfølgende. Efter en samlet vurdering og under hensyn til de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for overgreb fra de syriske myndigheders side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus, hvor hun er opvokset og har boet indtil udrejsen. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet er opmærksom på den af advokaten anførte rapport fra Amnesty International ”You’re going to your death” af 7. september 2021. Flygtningenævnet finder dog, at indholdet af rapporten ikke kan føre til et andet resultat i denne sag. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at give ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i foråret] 2021.” Syri/2021/188/MLVT
