Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fremadrettet har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [By], Damaskusprovinsen, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har oplyst, at hun i Syrien har deltaget i fire til fem demonstrationer mod det syriske regime. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive efterstræbt af de syriske myndigheder, idet hun udførte nødhjælpsarbejde, hvor hun uddelte [nødhjælp]. Klageren henviste videre til, at hendes kollega pludselig forsvandt, hvorfor klageren frygtede, at hun ville blive den næste, der ville forsvinde. Klageren henviste videre til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede anholdelse, tortur og hængning. Udlændingestyrelsen har [i foråret 2021] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at begrundelsen for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter at blive efterstræbt af de syriske myndigheder, idet hun har hjulpet nødlidende i Syrien. Klageren har videre henvist til, at hun i Syrien var offentlig ansat og har forladt sin stilling uden tilladelse. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at [et familiemedlem] samt tidligere ægtefælle har oplyst hende, at de flere gange er blevet opsøgt af personer, som klageren formoder er fra de syriske myndigheder, efter hendes udrejse. Flygtningenævnet kan i det væsentligste lægge klagerens forklaring til grund. Nævnet vurderer således, at forklaringen overordnet fremstår detaljeret, selvoplevet og troværdig. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren indtil udrejsen boede i [en bydel] i Damaskus, og at hun i omkring [antal] år frem til sin udrejse af Syrien var ansat [i en offentlig stilling]. Nævnet lægger videre til grund, at klageren har deltaget i fire til fem fredagsdemonstrationer mod regeringen i [et område] sammen med [personer], og at hun i forening med en kvinde, [klagerens venindens navn], de sidste fire måneder inden udrejsen omkring to gange om ugen uddelte [nødhjælp] til trængte personer i [et område], som var kontrolleret af oprørsstyrker. Desuden lægger nævnet til grund, at [klagerens veninde] blev anholdt af myndighederne og døde i myndighedernes varetægt. Derudover lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerens hjem kort efter klagerens udrejse og i nær tidsmæssig sammenhæng med, at [klagerens veninde] blev anholdt, blev opsøgt af myndighedspersoner. Nævnet kan derimod ikke lægge til grund, at myndighederne fremviste et officielt dokument, hvoraf det fremgik, at klageren var eftersøgt. Nævnet lægger vægt på, at denne del af klagerens forklaring fremstår udbyggende. Endelig lægger nævnet til grund, at klageren udrejste af Syrien uden at have opsagt sin stilling. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive identificeret som en modstander af det syriske regime. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb begået over for modstandere af regimet, finder Flygtningenævnet, at det er sandsynliggjort, at klageren er i reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1."Syri/2021/186/MSI
