Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:” Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra bydelen [navn] i [A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 den syriske statsborger [klagerens navn], født [i starten af] 1955, opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun var eftersøgt, da hun udrejste af Syrien, idet hun havde hjulpet til som sygeplejerske på et palæstinensisk hospital. Klageren oplyste videre, at hendes sønner havde oplyst, at hun ikke længere var efterlyst. Klageren oplyste tillige, at de var blevet opsøgt af tre personer i den flygtningelejr, som de boede i, mens klageren boede hos sin datter. Klageren henviste desuden til de generelle forhold i Syrien som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 inddrages, da grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere er tilstede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1 nr. 1. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt ved kontrolposter grundet hendes efternavn. Hun har videre oplyst, at både hendes søn og fars fætter er blevet tilbageholdt. Hun har endvidere oplyst, at hendes hjem en enkelt gang forud for hendes udrejse er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, samt at hun tidligere har været eftersøgt. Klageren har herudover henvist til sine tidligere påberåbte asylmotiver. [I foråret] 2021 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af [dato i efteråret] 2020. [I sommeren] 2021 har Flygtningenævnet efter anmodning fra klagerens advokat [advokatens navn] besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævn. I forbindelse med genoptagelsessagen har klageren som asylmotiv henvist til, at hun er enke og enlig kvinde uden netværk, at hun har boet i [A] og har ydet sygepleje i lejren, at hendes ægtefælle er forsvundet, at hun udrejste af landet, at hun oprindelige er statsløs palæstinenser, at hun er i risiko for forfølgelse og overgreb som følge af sin tidligere ægtefælle, som sammen med hende har ydet sygepleje i lejren og som efterfølgende også er udrejst, og at hun er i risiko på grund af øvrige familiemedlemmers problemer med de syriske myndigheder. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har deltaget i en række interviews og artikel, hvor hun har udtalt sig kritisk om forholdene i Syrien. Hun har videre oplyst, at hun har udtalt, at Syrien ikke er et sikkert land, og at Danmark udsender syrere til at blive slået ihjel af det syriske regime. Klageren har i forbindelse med interviewene oplyst, at hun var sygeplejerske i [A]. Som følge af interviewsne, og hendes deltagelse i sit-in protesten [i et nærmere angivet sted], som hun har været en aktiv del af siden [en dato i foråret] 2021, har flere medier talt med klageren, både før og efter Flygtningenævnets afgørelse af [en dato i foråret] 2021. Klageren har desuden været tilknyttet organisationen, [navn på organisation] siden [foråret] 2021. Flygtningenævnet finder, at klageren har dokumenteret, at hun har deltaget i en langvarig demonstration foran [i et nærmere angivet sted], og at hun i den forbindelse og i øvrigt siden foråret 2021 har været eksponeret i udenlandske – herunder særligt arabiske – medier, hvoraf flere er større tv-stationer, og på sociale medier med billede og navn. Det fremgår heraf, at hun kritiserer de danske myndigheders behandling af syriske flygtninge, men der fremkommer tillige kritik af det syriske styre. Flygtningenævnet har konstateret, at indslagene i flere af de større af tv-stationer findes på tv-stationernes sociale medieplatforme. Flygtningenævnet lægger således til grund at klageren har kritiseret det syriske regime på flere tv-stationer, der efter det oplyste ses af mange syrere. Flygtningenævnet finder ud fra forsigtighedsprincip, der er gældende ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien, at det herefter må lægges til grund, at hun ved en tilbagevenden til Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at hun kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse blive udsat for overgreb fra de syriske myndigheders side. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/184/sme
