Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra landsbyen [landsby navn], området [A], Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2013, og at han [i slutningen af] 2013 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af dagældende udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i foråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ikke er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i starten af] 2021, hvor Styrelsen forlængede klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren mener, at han opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har anført, at han i 2012 har deltaget i cirka 10 demonstrationer i Syrien, og at myndighederne efterfølgende rettede henvendelse på hans bopæl og efterspurgte ham. Klageren har endvidere anført, at han også alene som følge af, at han er kurder frygter de syriske myndigheder. Klageren har yderligere anført, at han som oprindeligt forklaret fortsat frygter Jabhat Al Nusra. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at der fortsat er grund til at anvende forsigtighedsprincippet ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien, således at der kan være grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode. Flygtningenævnets flertal kan herefter i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet har optrådt troværdigt og har givet en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke ved oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen i [slutningen af] 2013 forklarede om sin konflikt med de syriske myndigheder. Flertallet har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring i 2004 var fængslet af de syriske myndigheder i cirka seks måneder, hvor han blev udsat for tortur, ligesom hans familie fortsat opholdt sig i Syrien, da han var til samtale i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets flertal lægger herefter til grund, at klageren i 2012 deltog i cirka 10 demonstrationer vendt mod det syriske styre, at myndighederne efterfølgende rettede henvendelse på hans bopæl og spurgte efter klageren, at klagerens ægtefælle ringede til klageren og fortalte herom, hvorefter klageren tog direkte til den kurdisk kontrollerede by [A], samt at klagerens familie umiddelbart derefter også tog til [by]. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse fra de syriske myndigheders side. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/183/sme
