Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født i [A], Damaskus, Syrien, og har senest boet i [B], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag og den efterfølgende statusændringssag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at han havde giftet sig med en kvinde, som tilhørte en anden trosretning end ham selv. Til støtte herfor har klageren anført, at han og hans børn oplevede chikanøs adfærd, herunder slag, fra alawitter i slutningen af 2012 eller starten af 2013, som følge af generelle uroligheder mellem alawitter og ikke-alawitter. Klageren henviste derudover som asylmotiv til, at han blev tilbageholdt og slået ved en kontrolpost i [C] og efterfølgende kørt til [D], hvor han blev tilbageholdt og afhørt i fire dage, fordi han var under mistanke for at transportere bevæbnede personer og våben til [E]. Klageren har om tilbageholdelsen i [D] under statusændringssagen endvidere oplyst, at han blev bedt om at samarbejde med sikkerhedstjenesten, hvilket klageren indvilligede i. Klageren blev bedt om at deltage i demonstrationer og derigennem samle oplysninger. Omkring en måned efter løsladelsen blev klagerens ægtefælle opsøgt af militærsikkerhedstjenesten, som spurgte ind til klagerens opholdssted og bad klageren melde sig til militærsikkerhedstjenesten hurtigst muligt. Ægtefællen blev opsøgt af myndighederne yderligere to gange. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at situationen i Damaskus by over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han er forfulgt af sikkerhedstjenesten og alle andre tjenester. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi hans ægtefælle, der var ansat som sygeplejerske, forlod sin stilling og Syrien uden myndighedernes tilladelse. Klageren har endelig henvist til, at hans mindreårige sønner ikke har aftjent deres værnepligt. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelse for så vidt angår spørgsmålet om forlængelse af klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de nyere baggrundsoplysninger om Syrien - herunder Amnesty Internationals rapport "You're going to your death" af 7. september 2021 - ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet vurderer, at rapporten i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien - herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder, at rapporten og de øvrige baggrundsoplysninger medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimeligt begrundet tvivl skal komme asylansøgere til gode. Flygtningenævnet finder imidlertid, at hverken Amnesty Internationals rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til at ændre Flygtningenævnets praksis. For så vidt angår klagerens herboende voksne datter bemærker Flygtningenævnet, at uanset om klagerens datter måtte lide af psykiske problemer, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger oplysninger om, at der er et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og datteren, at der i medfør af EMRK's artikel 8 vil ske en krænkelse af klagerens ret til familieliv, hvis klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på klagerens oplysninger om, at datteren bor for sig selv, aldrig har boet hos klageren og dennes ægtefælle, og at han og hans ægtefælle besøger datteren en gang om ugen. Flygtningenævnet finder derfor heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet prøvelse i Udlændingestyrelsen eller at udsætte sagen på, at der indhentes yderligere oplysninger om datterens psykiske forhold. Flygtningenævnet bemærker endelig, at vurderingen af klagerens ægtefælles og mindreårige børns individuelle forhold - herunder betydningen af EMRK artikel 8 - i denne sag henhører under Udlændingenævnet, hvor ægtefællens og børnenes sager er verserende. Flygtningenævnet er endvidere enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelse vedrørende spørgsmålet, om klageren på grund af individuelle forhold kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at for så vidt angår klagerens angivelige tilbageholdelse ved kontrolposten, fængsling og forsøg på rekruttering af myndighederne, at klageren desuden har forklaret afgørende divergerende om, hvornår han angiveligt skulle være blevet tilbageholdt og fængslet, og om baggrunden for, hvorfor klageren og hans familie flyttede til [B]. Flygtningenævnet finder derfor heller ikke grundlag for at udsætte sagen på, at Udenrigsministeriet høres om klagerens angivelige id-kort fra den syriske militære efterretningstjeneste. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forhold, at klagerens ægtefælle angiveligt skulle have forladt sin stilling som offentligt ansat sygeplejerske, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke efter baggrundsoplysningerne er grundlag for at antage, at klageren som ægtefælle i den forbindelse vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb fra de syriske myndigheders side. Flygtningenævnet finder derfor heller ikke grundlag for at udsætte sagen på et høringssvar fra Udenrigsministeriet vedrørende offentligt ansatte. Flygtningenævnet finder endelig, at det forhold, at klageren er udrejst med og har to mindreårige sønner, der ikke har aftjent deres værnepligt, ikke kan føre til et andet resultat, når der henses til de mindreårige sønners alder ved udrejsen og nu. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/181/EDO
