Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Syrien, således at vedkommende fremadrettet har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske kurdere og muslimer. Klageren er født i Damaskus, Syrien, hvor hun har boet frem til [starten af 00’erne], hvor hun flyttede til [by] med sin tidligere ægtefælle. Herefter boede hun skiftevis i Damaskus og [by] frem til [starten af 10’erne]. I [starten af 10’erne] flyttede hun til Damaskus, da hun blev skilt fra sin tidligere ægtefælle. Da hendes far blev syg flyttede hun herefter til den kurdiske del af Irak, hvor hun boede i en periode. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien, grundet urolighederne. Klageren henviste videre til, at hun frygtede sin tidligere ægtefælle, og at han ville opsøge hende. Ægtefællen var under deres ægteskab voldelig over for klageren, og under skilsmisseprocessen truede han hende. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien frygter sin tidligere ægtefælle, herunder at han vil slå hende og hendes børn ihjel eller lade hende og hendes døtre prostituere. Klageren har videre oplyst, at hun frygter, at hendes anden tidligere ægtefælle, som er far til hendes søn, vil tage sønnen fra hende. Klageren har ydermere som asylmotiv henvist til, at hun frygter repressalier grundet hendes far og hendes brødres politiske aktiviteter. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes tidligere ægtefælle i efteråret 2020 har fremsendt en video til klageren og en til hver af hendes to døtre, hvori han truer med at slå hende og hendes børn ihjel, såfremt hun vender tilbage til Syrien. Klageren har videre oplyst, at den tidligere ægtefælle under deres ægteskab udsatte hende for vold og seksuelle overgreb. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at klageren er enlig kvinde og er udrejst illegalt af Syrien kan efter baggrundsoplysningerne ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at klagerens brødre angiveligt har unddraget sig militærtjeneste, og at en af hendes brødre angiveligt tidligere har været fængslet, kan efter baggrundsoplysningerne heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens brødre ikke er således profileret, at der er grundlag for at antage, at klageren som følge af sine brødres forhold vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra myndighedernes side. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren både under ægteskabet og efter skilsmissen fra sin tidligere ægtefælle [A] har haft en konflikt med denne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren konsekvent har forklaret herom siden sin første samtale i Udlændingestyrelsen, og at klagerens forklaring fremstår troværdig. Flygtningenævnet finder, at divergenserne og udbygningerne i klagerens forklaringer herom i vidt omfang kan tilskrives klagerens psykiske tilstand. Flygtningenævnet har ved vurderingen af klagerens forklaring om konflikten endvidere lagt vægt på de videoer, som klageren har indleveret under sagens behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har ved vurderingen af, om det er klagerens tidligere ægtefælle, der optræder på videoerne, lagt vægt på, at klageren allerede forud for Udlændingestyrelsens opstart af forlængelsessagen som følge af videoerne anmeldte forholdene til politiet, ligesom Flygtningenævnet har lagt vægt på klagerens datter [B]’s forklaring om videoerne. Flygtningenævnet finder endelig, at det henset til tidspunktet for videoernes fremkomst må lægges til grund, at konflikten med den tidligere ægtefælle fortsat er aktuel. Henset til de trusler, der i videoerne fremsættes mod klageren og dennes døtre, [B] og [C], finder Flygtningenævnet, at konflikten med den tidligere ægtefælle er af en sådan alvorlighed, at klageren og dennes døtre ved en tilbagevenden til Syrien risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det må lægges til grund, at klageren og dennes døtre ikke vil kunne opnå tilstrækkelig myndighedsbeskyttelse eller beskyttelse fra mandligt netværk i Syrien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [i foråret] 2021, således at klageren og hendes medfølgende børn meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”Løbenummer: Syri/2021/180/gdan
