Nævnet hjemviste i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Homs, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, og at han [i efteråret] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i forået] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive kidnappet af ukendte kriminelle grupper i Syrien. Han har herom oplyst, at han i [foråret] 2012 blev kidnappet af en kriminel gruppe, der tilbageholdt ham i fire måneder og fem dage. Klageren har derudover henvist til, at han sammen med sin familie er blevet eftersøgt af den militære efterretningstjeneste. Han har herom oplyst, at han blev eftersøgt, efter at han henvendte sig til de syriske myndigheder vedrørende sin kidnapning. Han fandt i forbindelse med henvendelsen ud af, at kidnapningen blev foretaget af en militsgruppe, som er tilknyttet den syriske regering. Klageren har endelig henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet han i [foråret] 2011, forud for kidnapningen, deltog i demonstrationer imod de syriske myndigheder, optog videoer i forbindelse med demonstrationerne med henblik på publicering, og uddelte mad og andre fornødenheder til demonstranter, internt fordrevne og sårede på felthospitaler. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring, således som denne fremgår af advokatens indlæg, og som den er suppleret ved møde ved Flygtningenævnet, til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved sin advokats indlæg, i bilag til dette, samt ved møde ved Flygtningenævnet, har forklaret om meget omfattende aktiviteter, som han og hans familie oplyser at have udført over en længere periode og flere forskellige steder i Syrien. Heroverfor står, at klageren ved samtale ved Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2014 alene henviste til, at han var blevet kidnappet af en kriminel gruppe, som ikke var tilknyttet noget parti eller lignende. På udtrykkelig forespørgsel om eventuelle yderligere konflikter, herunder med myndigheder, svarede han, at han ikke havde sådanne. Flygtningenævnet finder, at der er så væsentlige forskelle på klagerens forklaring i 2014 og de oplysninger, der nu er fremkommet, at klagerens seneste forklaring i det hele må tilsidesættes. Særligt bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke har bestridt, at det interview, som han deltog i 2014, havde en varighed af over 6 timer. På denne baggrund forekommer det helt usandsynligt, at klageren skulle være forhindret i at redegøre detaljeret og fyldestgørende for sit asylmotiv. Endvidere har klageren i Flygtningenævnet og i sin advokats indlæg til Flygtningenævnet oplyst, at den kriminelle gruppe, der kidnappede ham, havde forbindelse til det syriske styre. Dette er i fuldstændig modstrid med hans oplysninger som meddelt i 2014. Særligt vedrørende klagerens oplysninger om, at et større opbud af myndighedspersoner (de tre busser) opsøgte hans bopæl i Homs kort efter hans udrejse, finder Flygtningenævnet det på baggrund af de begrænsede oplysninger, ikke sandsynligt, at en sådan aktion alene havde til formål at arrestere klageren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke baggrund for at meddele klageren opholdstilladelse på andet grundlag end hidtil. Flygtningenævnet må lægge til grund, at klagerens datter [navn], har medvirket i en offentlig demonstration [i en dansk by], hvorfra blandt andet [et dansk nyhedsmedie] har rapporteret, ligesom hun blev interviewet af [et dansk nyhedsmedie]. Hun har i forbindelse med demonstrationen givet udtryk for kritik af det nuværende syriske styre samt henvist til de konkrete overgreb, som klageren har været udsat for. Disse forhold har i sagens natur ikke indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen i 2014. Flygtningenævnet finder, også under hensyn til det i praksis gældende forsigtighedsprincip i sager vedrørende syriske asylansøgere, at der bør gives Udlændingestyrelsen lejlighed til at vurdere om disse forhold bør medføre en ændring i klagerens asylretlige status. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.” Syri/2021/176/ehd
