Nævnet meddelte i september 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i syv måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan huske, hvorfor han har en konflikt med de syriske myndigheder, men at han har været anholdt og fængslet adskillige gange i Syrien, og at han er blevet beskudt og stukket med en kniv. Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men som har indrejseforbud, kun kan udelukkes fra asyl efter § 10, stk. 3, 1. pkt., hvis den pågældende må anses for en fare for landets sikkerhed, eller er dømt for en særlig farlig forbrydelse og må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Klageren er ved [Landsrettens] dom [fra efteråret] 2020 idømt fængsel i syv måneder samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren har begået, og som han er straffet for efter blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, som udgangspunkt er en særlig farlig forbrydelse, men at klageren ikke i det konkrete tilfælde kan betegnes som en fare for samfundet. Ved vurderingen har Flygtningenævnet lagt vægt på, at overtrædelsen af straffelovens § 245, stk. 1, er begået i 2016 og omhandler et kast med en stol, der ramte klagerens kæreste på kroppen, og et halsgreb på en anden person, der blev tilføjet et snitsår på overarmen og underarmen. Et forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 244, blev begået i 2017 ved at klageren tildelte en anden person en skalle. Klageren har ikke forinden de pådømte forhold begået strafbare forhold, og klageren har heller ikke senere begået strafbare forhold. Klagerens mor og to søstre samt hans nevøer og niecer bor i Danmark, hvor klageren har opholdt sig lovligt siden 2010. Klageren taler dansk og har haft meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenfattende finder nævnet efter karakteren af de begåede overtrædelser og med henvisning til tidspunktet herfor, at klageren ikke kan betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/174/CERA
