Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2003.Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [område], Rif-Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at han vil blive anholdt og udspurgt om sine sønner, som er eftersøgt af de syriske myndigheder, og at han ville blive slået ihjel som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive afhørt, tilbageholdt og afpresset af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været udrejst af Syrien og fået asyl i et andet land, og at de syriske myndigheder vil afhøre ham herom. Klageren har videre oplyst, at hans sønner har unddraget sig militærtjeneste, og at de syriske myndigheder vil anholde ham med henblik på at få oplysninger om hans sønner. Klageren har endvidere oplyst, at hans søn [A] tidligere har været fængslet af de syriske myndigheder. Klageren har også oplyst, at hans søn [B] flere gange blev anholdt ved kontrolposter, hvor han blev beskyldt for at være del af oppositionen og at have deltaget i demonstrationer, men blev løsladt mod bestikkelse. Klageren har ligeledes oplyst, at hans søn [C] blev anholdt af militærpolitiet i Syrien, og at han har været forsvundet i over seks år. Klageren har desuden oplyst, at han frygter de generelle forhold. Klageren har tillige oplyst, at han lider af [diverse sygdomme], som han tager medicin for. Flygtningenævnet bemærker, at det af sagen fremgår, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2003 på en arbejdstilladelse, der senest er forlænget frem til [efteråret] 2014. [I efteråret] 2014 blev klageren meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under hensyn til de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien, som er klagerens hjemområde. Opholdstilladelsen var tidsbegrænset og gældende i 5 år og givet med mulighed for varigt ophold. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at der over en længere periode er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet kan på denne baggrund tiltræde, at klagerens opholdstilladelse kan inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet skal i medfør af udlændingelovens § 19 a herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Det fremgår af EMRK artikel 8, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at håndhævelsen af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2 er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet overfor intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren kom til Danmark som [middelaldrende] og således har levet størstedelen af sit liv i Syrien, hvor han har en søn, [C] og to søstre, [D] og [E], som bor i en flygtningelejr. Klageren har efter sin forklaring ikke haft kontakt til sin søn, da denne er forsvundet for [antal år] siden. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 18 år. Han har i 16 år haft arbejde som [fagområde] hos [arbejdsplads], som han fortsat er tilknyttet som konsulent. Klageren opfylder i hvertfald den tidsmæssige betingelse for at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Han har sin ægtefælle og fire voksne børn i Danmark. Klagerens ene søn, [A], hjælper i det daglige med praktiske opgaver. Uanset klagerens børn er en del af klagerens privatliv bemærker Flygtningenævnet, ligesom Udlændingestyrelsen, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af beskyttelsen af familieliv i den forstand det fremgår af EMRK artikel 8, medmindre der foreligger et særligt afhængighedsforhold, hvilket Flygtningenævnet ikke efter det foreliggende kan lægge til grund. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder Flygtningenævnet, at klageren har opnået en særlig tilknytning til Danmark, hvorfor en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med udlændingelovens § 19 a, stk. 1, jf. EMRK artikel 8. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 174 af 27. februar 2019, side 28, at ”For en udlænding, der er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i hvert fald de første 15 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, hvis udlændingen ikke har andre tilknytningsmomenter i form af f. eks. Uddannelse og/eller beskæftigelse.” Flygtningenævnet bemærker herefter, at klageren som følge af sine individuelle forhold ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter klageren ikke ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der er herved henset til de samme omstændigheder, som anført af Udlændingestyrelsen, herunder at klageren ikke har modtaget trusler eller andet som følge af sin søn [As] tidligere fængsling, eller sin søn [Bs] tilbageholdelse ved kontrolposter, eller sønnernes unddragelse fra militærtjeneste. Der er herunder henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter risikoen for familiemedlemmer i høj grad afhænger af, hvor højt profileret militærunddrageren er. Der er ikke oplyst om forhold, som kan medføre, at klagerens sønner skal betragtes som særligt profilerede. Klageren er således også udrejst legalt af Syrien inden krigen og har i perioden fra 2003 – 2012 2 gange årligt været på besøg i Syrien uden at opleve problemer. Klageren har således hverken haft konflikter med de syriske myndigheder, religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner. Den på nævnsmødet fremlagte arabiske artikel angiveligt fra facebook, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at indholdet fremstår ukendt og at det må anses som usikkert, hvorvidt den er kommet de syriske myndigheder til kendskab. Flygtningenævnet ændrer på ovennævnte baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2021 således, at klageren forsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Syri/2021/173/ACA
