syri2021172

Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født og opvokset i Tartus, Syrien, men flyttede i 2001 til Talkalakh, Homs, Syrien, hvor hun opholdt frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2015, og at hun [i vinteren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. DRC Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter sin tidligere ægtefælle, idet han har udsat klageren og hendes børn for fysisk og psykisk vold, samt truet hende. Hun frygter ligeledes den tidligere ægtefælles familie, da hun har krænket familiens ære. Klageren har herom oplyst, at hendes tidligere ægtefælle flere gange har truet hende på livet samt ytret, at han ønsker at starte en æressag på klageren, som vil stemple hende som en dårlige kvinde, hvorefter han vil tage hendes børn fra hende, ligesom hun vil miste sine rettigheder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Klageren har forklaret udbyggende om problemerne. Hun har således forklaret under mødet i nævnet, at problemerne i ægteskabet begyndte, mens de boede i Syrien, selv om hun både til oplysnings- og motivsamtalen og under parthøringen har forklaret, at hun ikke havde private konflikter. Hun har endvidere forklaret, at hendes tidligere ægtefælle har truet med at tage [A] fra hende. Klageren har forklaret, at hun før sin udrejse af Syrien boede hos sin tidligere ægtefælles familie i Homs, Syrien. Hun har endvidere forklaret, at hele husstanden udrejste til Libanon i 2013, men at hendes tidligere ægtefælles tilbageværende familie i Syrien består af dennes onkler og søstre. Hun har under mødet i nævnet forklaret, at hun ikke har haft kontakt med sin tidligere ægtefælles familie i Syrien, og at hun heller ikke er blevet kontaktet af nogen af dem, efter at hun flyttede på krisecenter. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at nogle af klagerens brødre vil beskylde hende for at vanære familien, fordi hun er gået fra sin mand. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret, at hun ikke har haft kontakt til sin familie og har ikke modtaget konkrete trusler. Herefter og henset til, at klagerens tidligere ægtefælle fortsat er i Danmark, og da hun ikke har haft nogen kontakt med sin tidligere ægtefælles familie eller sin egen familie i Syrien, og at frygten for æresrelaterede reaktioner beror på klagerens egen formodning, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at klageren har anført, at hun som kvinde efter lovgivningen i Syrien ikke har samme retsstilling i forhold til sit mindreårige barn, som hendes tidligere ægtefælle har, udgør et privatretligt forhold, som ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret i forhold til de syriske myndigheder, selv om klageren har forklaret, at ansøgerens søn og tidligere ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020: Syria – Military Service. Report based on fact-finding mission to Istanbul and Beirut (17-25 February 2020), side 36 f.) og EASO’s rapport fra april 2021: Syria – Military service, side 38), hvoraf fremgår, at i øvrigt uprofilerede familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i særlig risiko for overgreb fra myndighedernes side. Det forhold, at klageren er en enlig kvinde uden mandligt netværk, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at situationen for enlige kvinder er vanskelig, men at det ikke kan lægges til grund, at en enlig kvinde uden mandligt netværk alene som følge heraf vil være i en konkret og individuel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af EMRK artikel 3, ligesom det fremgår, at enlige kvinder uden mandligt netværk efter lovgivningen har samme rettigheder som mænd, og at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og kan leje egen bolig. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, kan det forhold, at klageren er udrejst illegalt, ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved i lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder EASO’s rapport: Syria Situation of returnees from abroad – Country of Origin Information Report, juni 2021, hvorefter det – om end illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbar – i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien, og hvorefter familiemedlemmer til personer, der unddrager sig militærtjeneste, ikke risikerer asylrelevante overgreb, medmindre det er særligt profilerede medlemmer af oppositionen, der unddrager sig militærtjeneste. Flygtningenævnet finder, at hensynet til sønnen [A's] privatliv ikke udgør asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren samt hendes medfølgende barn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/172/YARS