Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske kurdere og muslimer fra Damaskus, Syrien. Den mandlige klager er født og opvokset i landsbyen [landsby A] og flyttede i 2004 til [område B] i Damaskus, hvor han boede frem til sin udrejse af Syrien i 2014. Den kvindelige klager er opvokset i landsbyen [landsby C] og flyttede i 2006 til [område B] i Damaskus, hvor hun boede frem til sin udrejse af Syrien i 2014. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, fordi hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Den mandlige klager oplyste til støtte herfor, at han blev opsøgt på sin bopæl af politiet et antal gange i perioden fra [foråret] 2013 og frem til en til to måneder før sin udrejse af Damaskus omkring [slutningen af] 2014. Under hver opsøgning kom tre til fire uniformerede politibetjente, som spurgte efter klagerens sønner, [D] og [E]. Den mandlige klager henviste videre som asylmotiv til de generelle forhold i hjemlandet som følge af den væbnede konflikt. Den mandlige klager oplyste til støtte herfor, at den generelle situation i Syrien fortsat er meget ustabil som følge af krigshandlinger i landet. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, fordi hendes sønner havde unddraget sig militærtjeneste efter henholdsvis indkaldelse og genindkaldelse. Den kvindelige klager oplyste til støtte herfor, at hun frygtede, at hendes mindreårige søn [F] var i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste. Den kvindelige klager henviste videre som asylmotiv til de generelle forhold som følge af krigen i Syrien, herunder at der ikke er nogen sikkerhed i landet. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelser om at inddrage klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelser ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter, at det kan få konsekvenser for ham, at hans sønner har unddraget sig militærtjeneste, samt at han frygter de generelle forhold i Syrien. Den kvindelige klager har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter repressalier fra de syriske myndigheder, idet hun er udrejst af Syrien med sine sønner, som har unddraget sig militærtjeneste, samt at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme klageren til gode. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagernes hjemområde er Damaskus, og klagerne derfor skal vurderes i forhold til Damaskus. Der er herved lagt vægt på, at klagerne omkring ti år har boet i [område B] i Damaskus, hvor de har haft fast bopæl, og alene har opholdt sig maksimalt en måned i [by G] i forbindelse med deres udrejse. Flygtningenævnet kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at klagernes opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan inddrages. Flygtningenævnet bemærker herved, at opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, således er meddelt med henblik på midlertidigt ophold og kan inddrages, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette understøttes af de øvrige baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: ”Country Guidance: Syria” fra september 2020, hvoraf fremgår på side 122 blandt andet: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning af Article 15 (c) QD.” Tilsvarende fremgår af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damacus and Rural Damascus” fra oktober 2020, side 11, hvoraf det fremgår blandt andet: “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates.” Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagernes opholdstilladelser vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det bemærkes herved, at en inddragelse af klagernes opholdstilladelser vil udgøre et væsentligt indgreb i klagernes ret til familie- og privatliv efter EMRK artikel 8. Indgrebet har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 3, og er legitimt. Indgrebet udgør et anerkendelsesværdigt formål med henblik på at sikre den offentlige interesse i at bevare en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet skal herefter vurdere om indgrebet står i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Der skal herved foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i indgrebet over for klagerens ret til privat- og familieliv efter artikel 8. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf tillagt det vægt, at den mandlige klager har haft lovligt ophold i Danmark omkring seks år, han har haft forskellige praktikforløb og i løntilskud i en børnehave, et supermarked og hos en elektriker, men ikke har opnået en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked eller har gennemført erhvervsrettet eller videregående uddannelse. Den kvindelige klager har haft lovligt ophold i Danmark i omkring seks år. Hun har ikke haft arbejde, været i praktik eller taget en uddannelse i Danmark. Klagerne har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet klagernes voksne sønner, [H] og [F], og disses familier, opholder sig i Danmark. Klagerne er begge født og opvokset i Syrien, og den mandlige klager har gået i skole og haft arbejde i Syrien. Klagerne har begge familiemæssig tilknytning til Syrien. Den mandlige ansøger har således sin mor, fire brødre og en søster i Syrien. Den kvindelige ansøger har sin mor, en søster og én brødre i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagernes opholdstilladelser ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser og vurderer i den forbindelse, at der ikke foreligger et sådant afhængighedsforhold mellem klagerne og deres herboende voksne sønner, der efter en konkret vurdering kan begrunde, at en inddragelse af klagernes opholdstilladelser vil være i strid med EMRK artikel. 8. Det forhold, at den mandlige klager lider af hjerteproblemer og tager blodfortyndende medicin, har forhøjet kolesterol, som han dagligt tager medicin for, har forhøjet blodtryk, og muligvis en diskusprolaps, og at den kvindelige klager har højt blodtryk, som hun modtager medicin for, migræne og smerter i knæ og ryg, udgør ikke sådanne særlige tilfælde, at det vil være i strid med EMRK artikel 3 at inddrage klagernes opholdstilladelser. Efter en samlet vurdering af det anførte finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagernes opholdstilladelser efter en vurdering af de generelle forhold i Damaskus er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og hverken i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks yderligere internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klagerne som følge af deres individuelle forhold opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerne har sandsynliggjort, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i risiko for straf eller overgreb af de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der er herved lagt vægt på, at klagernes asylmotiv er det samme, som blev oplyst og afvist ved den oprindelige asylansøgning, og at der ikke er fremkommet nye oplysninger. Der er således henset til, at ingen af klagerne har haft konflikter med de syriske myndigheder, religiøse eller kriminelle grupperinger, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klagerne frygter repressalier som følge af klagernes sønners unddragelse af militærtjeneste. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste i Syrien kan være i risiko for at blive afhørt eller udsat for pres, men ikke i sig selv risikerer noget i forhold til de syriske myndigheder, medmindre der er tale om særligt profilerede medlemmer af oppositionen. Der er ikke i sagen oplysninger om, at dette skulle være tilfældet. Flygtningenævnet bemærker hertil, at den mandelige klager har oplyst, at han ikke har oplevet problemer som følge af sin søn [H's], politiske aktiviteter. Klagerne har således opholdt sig i Damaskus i en længere periode efter sønnernes udrejse, uden at dette har medført at klagerne har været udsat for asylbegrundende overgreb, og den mandlige klager har oplyst, at deres bopæl alene er blevet ransaget to til tre gange, som følge af sønnernes unddragelse fra militærtjeneste. Endelig kan det forhold, at klagerne er udrejst illegalt ikke føre til en anden vurdering, idet det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at syrere ikke risikerer problemer med de syriske myndigheder alene på grund af deres illegale udrejse. På ovennævnte baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelser.” Syri/2021/169/MIMA
