Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [et nærmere specifikt område], Rif-Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, som senest er forlænget [i efteråret] 2019. Klageren har [i foråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved tilbagevenden til Syrien risikerer at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at hendes ene bror er fængslet i Syrien, og at hendes anden bror, der opholder sig i Danmark, og hendes samlever i Danmark, begge er deserteret fra aktiv militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af, at storebror [A] er deserteret fra militæret i Syrien og har opnået asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder ligeledes, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af, at hendes samlever, som hun har mødt i Danmark, er deserteret fra militæret i Syrien og har opnået asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår hendes storebror [A], at klageren har opholdt sig i flere år i Syrien efter [A] desertering, uden at hun har oplevet individuelle konflikter med de syriske myndigheder i anledning af hans desertering. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at klagerens bror [A] eller klagerens samlever er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af, at hendes storebror [B] angiveligt er fængslet i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har opholdt sig i flere år i Syrien, mens storebroren allerede var fængslet, og at klageren ikke har oplevet nogen konflikter som følge af [B’s] fængsling. Det forhold, at klageren 2021 har deltaget i en demonstration mod den danske regering i anledning af hjemsendelser af syrere til Syrien findes ikke at medføre, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller individuelle overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/167/ehd
