Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Tyrkiet. Sagen er sambehandlet med syre/2021/166. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har forklaret, at hun er etnisk kurder og sunnimuslim, at hun er opvokset i Al-Hasakah og senest har boet i [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sin og sin ægtefælles sikkerhed på grund af krigen. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at klagerens forældre af Flygtningenævnet er vurderet som tyrkiske statsborgere, og at styrelsen herefter ikke har kunne lægge klagerens identitet til grund, men derimod vurderet, at klageren er tyrkisk statsborger. Udlændingestyrelsen har således vurderet, at klageren kan udsendes til Tyrkiet. Klageren har som asylmotiv under sagen om nægtelse af forlængelse vedrørende Syrien fortsat henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien, herunder at hun og hendes familie risikerer at opleve problemer, idet hendes ægtefælle er i den militærpligtige alder, og han ønsker ikke at udføre yderligere militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker, at klageren bevidst har skjult sin tyrkiske baggrund for de danske udlændingemyndigheder, fordi hendes forældre havde behov for behandling i Danmark. Klageren har således bevidst afgivet urigtige oplysninger og dermed udvist svig. Flygtningenævnet finder det godtgjort, at klageren er tyrkisk statsborger. Nævnet lægger herved vægt på, at klagerens far har tyrkisk statsborgerskab, og at det af hans pas fremgår, at han er født i Tyrkiet. Klageren har endvidere forklaret, at hendes farfar og farmor var tyrkiske statsborgere. Nævnet finder herefter, at klagerens far må anses for at have været tyrkisk statsborger fra fødslen, og at klageren dermed ligeledes må anses for at have været tyrkisk statsborger fra fødslen. Flygtningenævnet finder det efter de afgivne forklaringer endvidere godtgjort, at klageren har indgået ægteskab med [A]. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren i øvrigt har sandsynliggjort sin baggrund. Flygtningenævnet bemærker, at § 26-vurderingen skal foretages efter de tidligere regler, idet klagerens ansøgning om forlængelse er indgivet inden den 1. juli 2019. Flygtningenævnet bemærker, at klageren med sin ægtefælle og nu tre børn har boet her i landet i knap seks år. Børnene går endnu ikke i skole, men de to ældste går i børnehave. Klagerens ægtefælle driver [en virksomhed], og han har visse helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnets flertal finder, at klagerens ægtefælle, der er syrisk statsborger, som anført i ægtefællens afgørelse, vil kunne opnå opholdstilladelse i Tyrkiet. Flygtningenævnet finder efter en samlet afvejning af klagerens, hendes ægtefælles og hendes børns forhold, i lyset af den udviste svig, at det ikke vil være særligt belastende for hende og familien at tage ophold i Tyrkiet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenr.: Syri/2021/165/CARA
