Nævnet omgjorde i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en landsby], Qamishli, Syrien. Klageren flyttede til [en navngiven bydel], Damaskus efter han blev gift, hvor han opholdt sig i 22 år, hvorefter han i 2014 flyttede tilbage til Qamishli. Klageren har oplyst at være medlem af Kurdistans Demokratiske Parti i Syrien (KDP) i 1990’erne, og at han fortsat er aktiv for partiet i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i vinteren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien, herunder at YPG havde udstedt en lov om, at hver familie skulle udlevere én person, som skulle deltage i krigen. Udlændingestyrelsen har [en dato i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse fortsat henvist til sin frygt for de generelle forhold i Syrien, herunder grupperingerne YPG, Islamisk Stat samt tyrkerne. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder, idet han beskyldes for at have skjult terrorister på sin bopæl i [en navngiven bydel], Damaskus og for at have assisteret Den Frie Syriske Hær, herunder at klagerens sønner skulle have tilknyttet sig Den Frie Syriske Hær. Klageren har til støtte herfor oplyst, at den syriske efterretningstjeneste efter klagerens udrejse to gange har opsøgt klagerens svoger, og at svogeren i den forbindelse blev spurgt ind til klagerens forhold. Klageren har hertil oplyst, at han aldrig har assisteret terrorister eller på anden vis deltaget i krigen. Klageren har endvidere oplyst, at han har fortsat sine politiske aktiviteter i Danmark, herunder deltaget i demonstrationer imod det syriske regime, afholdt kulturelle arrangementer og bistået kurdere med at integrere sig i det danske samfund. Flygtningenævnets flertal kan lægge klagerens forklaring til grund. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har de syriske myndigheder haft kontrollen over Damaskus siden maj 2018, og der er indtrådt en forbedring af ikke helt midlertidig karakter af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet finder derfor, at der ved ophold i Damaskus ikke er reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i hans ret til familie- og privatliv. Klageren, der er [X] år, har haft ophold i Danmark siden [efteråret] 2014. Klageren har i 22 år boet i [en navngiven bydel] i Damaskus, indtil han flygtede derfra i 2013. Klageren har i Syrien arbejdet som bygningsmaler. Klageren har sin mor og en bror i Syrien, som han har kontakt til. I Danmark har klageren siden [en dato i sommeren] 2016 haft arbejde på et hotel, hvor han fortsat er ansat. Han har bestået prøve i dansk 2. Han har sin ægtefælle og fem børn i Danmark, idet de blev familiesammenført med klageren i [foråret] 2016. Tre af børnene er myndige og bor ikke sammen med klageren. De to yngste børn er tvillinger på [X] år og går i skole. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse, hvilken inddragelse har hjemmel i udlændingeloven og tjener et anerkendelsesværdigt formål, ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at vurderingen af klagerens ægtefælles og sønners individuelle forhold, herunder betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, i denne sag henhører under Udlændingenævnet, hvor ægtefællens og sønnernes sager er verserende. Spørgsmålet er herefter, om klageren på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er medlem af KDP, men finder at hans aktiviteter for partiet ikke har været af en sådan karakter, at han kan anses for af den grund at have påkaldt sig de syriske myndigheders opmærksomhed. Klageren har under sin samtale med Udlændingestyrelsen [en dato i vinteren] 2021 oplyst, at hans svoger i [en navngiven by] i Syrien omkring halvandet år forud for samtalen var blevet opsøgt to gange af den syriske efterretningstjeneste, der spurgte efter klageren og hans sønner, idet klageren var mistænkt for at have skjult terrorister i sit hjem i [en navngiven bydel]. Klageren har efterfølgende fremlagt et billede af et dokument, hvorefter en myndighed for politisk sikkerhed i klagerens oprindelige hjemby, [A], anmoder immigrations- og paskontoret i Damaskus om at anholde klageren og hans tre sønner. Klageren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han efter samtalen i Udlændingestyrelsen anmodede sin bror om at undersøge, om klageren var efterlyst, hvorefter broren gennem bekendte og mod betaling fik udleveret dokumentet. Flygtningenævnets flertal bemærker, at klageren fremtræder troværdig, og at han ikke har afgivet divergerende forklaringer. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien fra juni 2021, side 14 ff., at civile, som kommer fra tidligere oprørskontrollerede områder i Syrien, er i høj risiko for at blive betragtet som modstandere af regimet som følge af deres oprindelsessted. Flygtningenævnet bemærker, at der fortsat er grund til at anvende forsigtighedsprincippet ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en klager til gode. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse fra myndighederne som følge af en tillagt politisk opposition mod regeringen. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i foråret] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
