Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Syrien. Han er født, opvokset og boede indtil kort før udrejsen i [A], Rif Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at personer fra områder i Syrien, hvor der foregik væbnede kampe, hvor der var angreb mod civile, eller hvor der havde fundet sådanne kampe sted, ved en tilbagevenden til Syrien måtte anses for aktuelt at være i en reel risiko for at blive udsat for angreb, der var omfattet af EMRK artikel 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at det ikke var muligt at få et arbejde som følge af den vanskelige situation i landet, ligesom klageren henviste til de generelle forhold i hjemlandet som følge af borgerkrigen. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. På baggrund af de samlede baggrundsoplysninger har Udlændingestyrelsen vurderet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus er af en sådan karakter, at enhver ikke vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han fortsat frygter de generelle forhold i Damaskus-området i Syrien, ligesom han frygter at blive udsat for vilkårlige kidnapninger. Desuden frygter han at blive tilbageholdt af myndighederne, da han betragtes som forræder og som følge af, at han flygtede fra Syrien og søgte asyl i Danmark. Derudover har klageren deltaget i fire-fem demonstrationer mod regimet. Under nævnsmødet har klageren yderligere henvist til, at han i går blev interviewet og i dag er blevet fulgt af et tv-hold fra tv-stationen [C] til mødet i Flygtningenævnet, og at han i den forbindelse har udtalt sig kritisk om forholdene i Syrien og om det syriske regime. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at opretholde klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Klagerens subjektive frygt for vilkårlig kidnapning ændrer ikke ved nævnets vurdering. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren som følge af sine individuelle forhold opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og 2. Klageren har både under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2014 samt under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 oplyst, at han aldrig har haft konflikter med de syriske myndigheder, privatpersoner eller andre i Syrien. Herudover fremgår det, at klagerens ægtefælle og tre børn i 2018 har opholdt sig i Syrien i otte-ni måneder uden problemer, hvor de blandt andet fik fornyet børnenes nationalitetspas. Det forhold, at klageren er udrejst af Syrien og har søgt asyl i Danmark vurderer Flygtningenævnet ikke kan føre til, at klageren kan anses for at være i et asylrelevant modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har i vurderingen heraf lagt vægt på Udlændingestyrelsens landerapport: ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, hvoraf fremgår, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Det forhold, at klageren under nævnsmødet har oplyst, at han i går blev interviewet og i dag er blevet fulgt af et tv-hold fra tv-stationen [C] til mødet i Flygtningenævnet, og at han i den forbindelse har oplyst, at han har udtalt sig kritisk om forholdene i Syrien og det syriske regime, kan ikke føre til, at han derved er kommet i et asylrelevant modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren under nævnsmødet, dels har forklaret divergerende og afglidende om, hvad han har forklaret til tv-stationen, dels fremstår det uklart og uunderbygget, hvad det konkrete og endelige indhold af tv-indslaget bliver. Efter en samlet vurdering og under hensyn til de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller er i risiko for straf eller overgreb af de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren er [midaldrende] og har haft lovligt ophold i Danmark i lidt over syv år, og at klagerens børn, der er henholdsvis [X], [X] og [X] år, har haft lovligt ophold i Danmark lidt over seks år og går i skole i Danmark. Det bemærkes herved tillige, at klagerens ægtefælle og tre børn i 2018 opholdt sig otte-ni måneder i Syrien hos ægtefællens mor. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klagerens forældre og to søstre bor i Tyrkiet. Efter en samlet vurdering findes klageren og hans familie ikke herigennem at have fået en særlig tilknytning til Danmark. Det forhold, at klageren har bestået Prøve i Dansk 2 og har haft fuldtidsbeskæftigelse i to år og tre måneder i en periode på tre år og fire måneder kan ikke føre til andet resultat. Efter en samlet vurdering på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder blandt andet da klageren har en svag tilknytning til Danmark og en stor tilknytning til Syrien, finder Flygtningenævnet derfor ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK´s artikel 8. Klageren har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at sønnen [B], der lider af infantil autisme, ikke kan få den støtte, som han har brug for. Efter lidelsens karakter, som også bestod før sønnen [B] udrejste af Syrien, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at sønnen ikke på ny vil kunne modtage den relevante behandling ved en tilbagevenden til Syrien. Der er således ikke tale om sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 såfremt opholdstilladelsen inddrages. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, inddrages.” Syri/2021/155/LINB
