Nævnet omgjorde i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse, jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og kristen fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2014 klageren opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Klageren henviste i sin oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede Jabhat al Nusra, Den Frie Syriske Hær og de syriske myndigheder, idet de havde truet med at slå klagerens far og hans børn ihjel. Klageren henviste videre til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han frygter myndighedsovergreb som følge af, at hans far har været fængslet flere gange, fået udrejseforbud og samt fået sit [firma] ødelagt grundet en tidligere boligkonflikt med en overordnet fra de syriske myndigheder. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har til støtte herfor oplyst, at myndighederne i Syrien har opsøgt hans familie et ubestemt antal gange og rettet henvendelse til klageren, idet han ikke har fået udsat sin værnepligt. Klageren har videre oplyst, at hans familie har en gammel konflikt med en [ansat i militæret], som har skudt både klagerens farfar og onkel. Klageren har endelig henvist til, at han er udrejst illegalt af Syrien, og at han grundet sin kristne overbevisning risikerer at blive udsat for chikane i hjemlandet. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a., at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klagerens opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2 som følge af de generelle forhold i Damaskus-området, kan inddrages. Inddragelsen af opholdstilladelsen findes ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, som følge af klagerens individuelle forhold. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at klageren er i risiko for at blive individuelt forfulgt som følge af farens konflikter. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klagerens far, mor og ene søster fortsat bor i Syrien, og at klageren, da han boede i Syrien, ikke tidligere har været opsøgt i den forbindelse. Klageren, der er [antal år], er i den militærpligtige alder. Han har i den forbindelse fremlagt en indkaldelse til Retten i Damaskus. Efter klagerens egne oplysninger er han imidlertid hans mors eneste søn. Han opfylder således umiddelbart de syriske regler om, at “eneste søn” er fritaget for militærtjeneste. På baggrund af baggrundsoplysningerne må det imidlertid lægges til grund, at der er en betydelig usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang reglen om fritagelse eller udsættelse for eneste sønner respekteres og efterleves i praksis af de syriske myndigheder. Der foreligger således meget divergerende information om de syriske myndigheders implementering af reglen i praksis. Det fremgår således blandt andet af Udlændingestyrelsens rapport Syria-Military Service. Report based on factfinding mission to Istanbul and Beirut (17-25. february 2020) af maj 2020, at det er muligt at søge om udsættelse af militærtjeneste som ene søn, og at ingen af kilderne i rapporten har hørt om sager, hvor eneste sønner har fået udsat militærtjenesten og derefter blevet tvunget i militæret. Dog fremgår det af EASO-rapport Country Guidance Syria – Common Analysis and Guidance note af september 2020, at situationen i Syrien fortsat er den, at en stor del af syrere, der indrejser i områder kontrolleret af de syriske myndigheder blandt andet har været udsat for at være tvunget i militærtjeneste, selv om de på forhånd var blevet lovet at blive fritaget eller få militærtjenesten udsat. Dertil kommer det forhold, at fritagelse herfor kræver registrering hos de syriske myndigheder herom hvert år, og klageren har ikke hverken inden sit 18. år eller senere registreret sig. Som følge heraf findes klageren ved en tilbagevenden til Syrien at være i risiko for indkaldelse til militærtjeneste eller straf for at have unddraget sig militærtjeneste fra de syriske myndigheders side, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i foråret] 2021, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/153/juri
