’”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Homs, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, og at hun [i efteråret] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i foråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter at blive kidnappet af ukendte kriminelle grupper i Syrien. Hun har herom oplyst, at hendes far blev kidnappet i [foråret] 2012, og at de havde truet ham med, at de også vil kidnappe et andet familiemedlem. Klageren har derudover henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun i [foråret] 2011 deltog i demonstrationer imod de syriske myndigheder, optog videoer i forbindelse med demonstrationerne med henblik på publicering, og uddelte mad og andre fornødenheder til demonstranter, internt fordrevne og sårede på felthospitaler. Klageren har yderligere oplyst, at hun i Danmark har deltaget i flere demonstrationer imod de syriske myndigheders overgreb mod befolkningen, og at hun ligeledes har demonstreret imod de danske myndigheders hjemsendelser af syriske statsborgere. Klageren har endelig henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun er gift med en militærunddrager. Hun har herom oplyst, at hun, som ægtefælle til en efterlyst militærunddrager, risikerer afledet forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring, således som denne fremgår af advokatens indlæg, og som den er suppleret ved møde ved Flygtningenævnet, til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved sin advokats indlæg, i bilag til dette, samt ved møde ved Flygtningenævnet, har forklaret om meget omfattende aktiviteter, som hun og hendes familie oplyser at have udført over en længere periode og flere forskellige steder i Syrien. Heroverfor står, at klageren ved samtale ved Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2014 alene henviste til, at hendes far var blevet kidnappet af en kriminel gruppe, ligesom hun oplyste, at hun frygtede, at hun selv ville blive kidnappet ved en eventuel tilbagevenden til Syrien. På udtrykkelig forespørgsel om eventuelle yderligere konflikter, herunder med myndigheder, svarede hun, at hun ikke havde sådanne. Flygtningenævnet finder, at der er så væsentlige forskelle på klagerens forklaring i 2014 og de oplysninger, der nu er fremkommet, at klagerens seneste forklaring i det hele må tilsidesættes. Særligt bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke har bestridt, at det interview, som hun deltog i 2014, havde en varighed af over 5 timer. På denne baggrund forekommer det helt usandsynligt, at klageren skulle være forhindret i at redegøre detaljeret og fyldestgørende for sit asylmotiv. Særligt vedrørende hendes oplysninger om, at et større opbud af myndighedspersoner (de tre busser) opsøgte hendes bopæl i Homs kort efter hendes udrejse, finder Flygtningenævnet det på baggrund af de begrænsede oplysninger, ikke sandsynligt, at en sådan aktion alene havde til formål at arrestere klagerens far. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke baggrund for at meddele klageren opholdstilladelse på andet grundlag end hidtil. Flygtningenævnet må lægge til grund, at klagerens søster [navn], har medvirket i en offentlig demonstration [i en dansk by], hvorfra blandt andet [et dansk nyhedsmedie] har rapporteret, ligesom hun blev interviewet af [et dansk nyhedsmedie]. Hun har i forbindelse med demonstrationen givet udtryk for kritik af det nuværende syriske styre samt henvist til de konkrete overgreb, som klagerens far har været udsat for. Disse forhold har i sagens natur ikke indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen i 2014. Flygtningenævnet finder, også under hensyn til det i praksis gældende forsigtighedsprincip i sager vedrørende syriske asylansøgere, at der bør gives Udlændingestyrelsen lejlighed til at vurdere om disse forhold bør medføre en ændring i klagerens asylretlige status. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.” Syri/2020/177/ehd
