Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Saida, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøger har deltaget i demonstrationer mod islamistiske grupper. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter [B-familien], idet ansøgeren er blevet beskyldt for at have slået [A] ihjel. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren oplyst, at [A] et år forinden havde slået ansøgerens farbror ihjel under en skududveksling mellem [B-familien] og [C]. Ansøgeren var tæt tilknyttet sin farbror, hvorfor ansøgeren udviklede opbyggede et had til [B-familien] og talte dårligt om dem til sin omgangskreds. Omkring et år senere døde [A] af en overdosis, men [B-familien] beskyldte ansøgeren for at have slået ham ihjel. Ansøgeren modtog herefter trusler fra familie via venner og bekendte, men han modtog aldrig trusler direkte fra dem. Den sidste trussel modtog ansøgeren en til to år før sin udrejse af Libanon. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han har deltaget i mange demonstrationer mod Fatah og andre militante grupper, herunder […] islamistiske gruppe. Under en demonstration blev der skudt mod demonstranterne, og ansøgeren blev skudt mellem benene uden at blive ramt. Ansøgeren har under demonstrationerne kaldt dem for terrorister. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at der i 2014/2015 opstod en konflikt mellem [D's] gruppering, Ansar Allah, og Fatah, idet en person med relation til Fatah slog [D's] nevø ihjel. Ansøgerens og [D's] familier er beslægtede, og flere af ansøgerens slægtninge har deltaget i Ansar Allahs konflikt. Ansøgeren er på et tidspunkt blevet truet med en pistol af en person, der troede, at ansøgeren var relateret til [D]. Da pågældende fandt ud af, at ansøgeren ikke var en del af konflikten, trak han sin pistol. I 2018 eskalerede konflikten mellem Ansar Allah og Fatah, og Fatah begyndte at skyde efter [D's] folk. Ansøgeren valgte herefter af forlade Libanon, idet ansøgeren og hans far vurderede, at det var for farligt at blive. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWAs operations-område.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ansøgeren har forklaret konsistent om sine asylmotiver i samtalerne [i begyndelsen af] 2020 og [i begyndelsen af] 2021, og Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Nævnet vurderer imidlertid ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens konflikter ikke har et omfang og en intensitet, at de kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Nævnet vurderer, således at konflikterne ikke har gjort det nødvendigt for ansøgeren at forlade området, eller at han som følge af en konflikt er afskåret fra at vende tilbage. Ved vurderingen af ansøgerens konflikt med [B-familien] lægger Flygtningenævnet vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, herunder at konflikten begyndte i 2012, at ansøgeren kun har modtaget indirekte trusler fra [B-familien], som ikke har fulgt op på disse, og at ansøgeren modtog de seneste trusler 1-2 år, inden udrejsen af Libanon i [efteråret] 2018. Ved vurderingen af ansøgerens konflikt med Ansar Allah og […] islamiske gruppe lægger Flygtningenævnet også vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, herunder at det ved en konkret episode, hvor ansøgeren blev truet med en pistol, blev respekteret, at ansøgeren ikke var en del af konflikten. Det, som ansøgeren har forklaret for Flygtningenævnet kan ikke føre til en anden vurdering. For så vidt angår ansøgerens frygt for, at han ved en tilbagevenden ikke vil være beskyttet af Ansar Allah, fordi han udrejste i 2018 for ikke at blive involveret i Ansar Allahs konflikt med Fatah, bemærker nævnet, at det alene beror på ansøgerens formodning, at hans forhold til Ansar Allah skulle indebære en trussel mod ansøgerens sikkerhed. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon kan være svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at disse forhold ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Uanset det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport marts 2020, Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon, og at disse alle var frivillige tilbagevendende. Endvidere fremgår: ”in cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon) in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon.” Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren havde et libanesisk id-kort ved indrejsen i Danmark. Det, som ansøgeren har anført for Flygtningenævnet, herunder om de vanskelige økonomiske forhold for UNRWA og to afgørelser af henholdsvis 24. august 2020 og 4. juni 2021 fra henholdsvis Tribunal in The Hague og The Court of The Hague, kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil befinde sig i en sådan personlig usikkerhedstilstand, at det er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave. På ovennævnte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., men at han ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., idet han ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNRWAs beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: stat/2021/40/chpe
