Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, statsløs palæstinenser og sunnimuslim. Hun er født og opvokset i [by A], Palæstina, og har siden 1948 boet i [B]-flygtningelejren, [by C], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er kommet til Danmark, idet hendes børn bor i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til sin helbredsmæssige tilstand, herunder, at hun ingen familiemedlemmer har tilbage i Libanon, og at UNRWA ikke er i stand til at skaffe den sundhedsbehandling, som ansøgeren har brug for. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lægger på baggrund af forklaringen fra ansøgerens datter og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at hun er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, hvilket hun tidligere har benyttet sig af. En statsløs palæstinenser fra UNRWAs mandatområde, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i dom af 25. juli 2018, præmis 86 (Alheto-dommen), hvor EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen udtaler blandt andet: ”(…) når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældendes levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWAs mandatområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at hun søger asyl, fordi hendes børn alle er udrejst af Libanon og ikke kan passe hende, til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette forhold har en sådan karakter, at det kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Ansøgerens alder – 9[x] år – og helbredsforhold samt det forhold, at hun vil have vanskeligt ved at klare sig selv i Libanon, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ikke kan modtage den hjælp fra UNRWA, som hun har brug for i forhold til sine helbredsproblemer, hvorfor UNRWAs bistand og beskyttelse ikke kan anses for at være ophørt. For så vidt angår muligheden for at kunne genindrejse i Libanon bemærker Flygtningenævnet, at de libanesiske myndigheder har udstedt et rejsedokument for palæstinensiske flygtninge til ansøgeren, som ansøgeren er i besiddelse af. Rejsedokumentet er udløbet i [foråret] 2020. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren vil kunne få udstedt ny rejselegitimation af de libanesiske myndigheder. Uanset at det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon, fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport fra marts 2020, Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon, og at disse alle var vendt frivilligt tilbage. Endvidere fremgår det af rapporten: ”in cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon), in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon.” Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWAs mandatområde eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren har befundet sig i en alvorlig usikkerhedssituation. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., i flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet nævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Libanon og må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Nævnet finder ikke, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 2. pkt., hvorfor udelukkelsen ikke kan anset for at være ophørt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021.”
