Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et fem børn fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2021/48/ajev og Soma/2021/50/ajev. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim af trosretning fra [A], Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [J], underklanen [B] og familieklanen [C]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Ansøgeren frygter endvidere problemer på grund af klanforhold, ligesom hun frygter den generelle sikkerhedssituation i landet. For så vidt angår ansøgerens døtre, har ansøgeren henvist til, at hun frygter tvangsmæssig omskæring af døtrene, ligesom hun frygter, de bliver udsat for voldtægt og tvangsægteskab. Endelig har ansøgeren for så vidt angår sine sønner henvist til, at hun frygter, at de vil blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab eller andre klaners væbnede grupper. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at al-Shabaab tog ansøgerens ægtefælles nevøer med til en lejr, og at ansøgerens ægtefælle forsøgte at få dem væk derfra. Ansøgerens ægtefælle flygtede med de to nevøer en dag, hvor de var hjemme. Herefter opsøgte al-Shabaab ansøgeren og tog ansøgeren med til stationen og piskede hende, idet de forsøgte at få hende til at oplyse, hvor ægtefællen og nevøerne var. Ansøgerens ægtefælle efterlod nevøerne ude på landet ved familie, og han flygtede først til Mogadishu og derefter ud af Somalia. Ansøgerens søsters mand blev slået ihjel af al-Shabaab, og først blev den ene nevø fundet af al-Shabaab. Den ene nevø var sammen med ansøgeren og familien og forsøgte at få familiesammenføring til Danmark. Den anden nevø fik al-Shabaab fat i senere. Han har derfor slået en person ihjel fra [I]-klanen, som er en underklan til Hawiye-klanen, og ansøgeren og hendes familie risikerer på den baggrund blodhævn. Ansøgerens mor har endvidere oplyst ansøgeren, at der er opstået klankonflikter mellem ansøgerens klan og Hawiye-klanen. Ansøgeren har endeligt oplyst, at hun er bange for, at hendes ægtefælles nevø vil værge familiemedlemmer til al-Shabaab. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til al-Shabaab til grund, idet ansøgeren og hendes ægtefælle på centrale punkter har forklaret divergerende, og da væsentlige dele af forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med al-Shabaab på grund af hendes ægtefælles to nevøer, [E] og [F]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret divergerende om, hvor længe de havde haft de to nevøer boende. Ansøgeren har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forklaret, at de to nevøer har boet hos dem i cirka 3-4 år inden, at al-Shabaab tog dem. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at de to nevøer har boet hos dem fra de var 3-4 år gamle. Ansøgerens ægtefælle har for Flygtningenævnet forklaret, at de to nevøer har boet hos dem fra de var 3-4 år gamle. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret divergerende om, hvor de to nevøer var, da de blev taget af al-Shabaab. Ansøgeren har ved samtalerne med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2021 og [i efteråret] 2021 forklaret, at de to nevøer blev taget fra bopælen. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at de to nevøer blev taget af al-Shabaab, da de var i koranskole. Ansøgerens ægtefælle har for Flygtningenævnet forklaret, at de to nevøer blev taget af al-Shabaab, da de var i koranskole. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret divergerende om al-Shabaabs opsøgninger efter nevøernes forsvinden. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2021 forklaret, at al-Shabaab kom på bopælen to gange efter at de to nevøer var forsvundet. Den første gang kom de og tog hende med på stationen, og den anden gang kom al-Shabaab og sagde, at hun ikke måtte forlade byen, før drengene kom tilbage. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 har ansøgeren forklaret, at al-Shabaab kom på bopælen to gange efter at de to nevøer var forsvundet, og at al-Shabaab den første gang ledte efter nevøerne og tog hende med til stationen og overfaldt hende, og at al-Shabaab den anden gang afleverede den yngste nevø og sagde, at hun ikke måtte forlade byen, inden de havde fundet den anden nevø. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt af al-Shabaab på bopælen 10 gange på grund af de to nevøers forsvinden, og at hun blev taget med på stationen tre gange. Ansøgerens ægtefælle har for Flygtningenævnet forklaret, at hans ægtefælle har sagt til ham, at hun blev opsøgt af al-Shabaab 3-10 gange, efter at nevøerne var forsvundet, og at hun blev taget med til stationen en af gangene. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til ansøgeren og hendes ægtefælles konflikt med klanen [I] til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hendes ægtefælle for Flygtningenævnet har forklaret divergerende om en af nevøernes angivelige drab af et medlem af klanen [I]. Ansøgeren har forklaret, at det var den ældste nevø, [F], der dræbte klanmedlemmet. Ansøgerens ægtefælle har forklaret, at det var den yngste nevø, [E], der dræbte klanmedlemmet. Med hensyn til ansøgerens konflikt med klanen [I] på grund af, at en pige, som hun passede, angiveligt havde bidt en dreng fra klanen, da hun blev taget på brysterne, hvorefter ansøgeren angiveligt blev opsøgt på bopælen og slået af medlemmer af klanen, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke findes at være en asylbegrundende konflikt allerede fordi, at det er en afsluttet konflikt, der fandt sted for over ca. 18 år siden, og at der ikke skete noget efterfølgende i den anledning under ansøgeren og hendes ægtefælles ophold i Somalia. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med klanen [I]. Med hensyn til ansøgerens frygt for, at hendes to yngste døtre udsættes for omskæring, og at hendes ældste datter udsættes for yderligere omskæring, bemærker Flygtningenævnet indledningsvist, at både ansøgeren og hendes ægtefælle har oplyst, at de er imod omskæring af deres døtre, men at de vil blive presset af deres omgivelser til at gå med til det. Henset til ansøgeren og hendes ægtefælles modstand mod, at deres døtre omskæres og efter en samlet vurdering af ansøgeren og hendes ægtefælles forhold, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes ægtefælle ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne, herunder fra mormoren, om omskæring af døtrene. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerens sønner, risikerer at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab, finder Flygtningenævnet, at risikoen herfor i det væsentlige beror på ansøgerens egen formodning. Særligt for så vidt angår området [A] i Somalia, hvor ansøgeren kommer fra, bemærker Flygtningenævnet, at byen er kontrolleret af AMISOM, og at al-Shabaabs indflydelse i området derfor må anses for begrænset, og at hendes sønner er helt uprofilerede i forhold til al-Shabaab. Ansøgerens frygt for, at hendes sønner skal blive tvangsrekrutteret, kan derfor ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og hendes medfølgende børn ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i tidligere afgørelser fra andet halvår af 2016 tiltrådt, at den generelle situation i blandt andet [A] i Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet fortsat, at dette er tilfældet, således at en udsendelse af ansøgeren og hendes medfølgende børn til [A] i Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Soma/2021/49/ajev
