Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. I 2013 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse var opfyldt, men at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ville være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1..I 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse.Flygtningenævnet udtalte:” Klageren er somalisk statsborger fra Jalalaqsi, der er beliggende i Hiran-regionen i den central-sydlige del af Somalia. Han tilhører Hawiye-klanen, og hans underklan er Hawadle. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af]2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19. stk. 1, nr. 1. Klageren har som asylmotiv under sin oprindelige asylsag og nu henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab. Endvidere frygter han at blive dræbt af personer fra [navn på stamme]-stammen, fordi hans fætter omkring 2007 dræbte en person fra stammen. Klageren har om konflikten med al-Shabaab oplyst, at han omkring 20 dage før sin udrejse af Somalia i begyndelsen af 2012 blev opsøgt af personer fra al-Shabaab, der forlangte, at klageren skulle betale et beløb til dem. Klageren havde ikke nogen penge, og personerne fra al-Shabaab tog derfor hans dyr og tog ham med. Klageren blev ført til et indhegnet område. Efter omkring 20 dages fangenskab lykkedes det klageren og fem andre at flygte, og klageren rejste direkte til Etiopien. Flygtningenævnet kan af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, ikke lægge klagerens forklaring om, at han risikerer at blive dræbt af personer fra [navn på stamme]-stammen, til grund. Det fremgår af tilladelsesresolution udfærdiget af Udlændingestyrelsen den 23. januar 2013, at Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at klageren havde forklaret troværdigt om sine konflikter med al-Shabaab. Udlændingestyrelsen har herefter bevisbyrden for, at konflikten med al-Shabaab ikke længere kan begrunde opholdstilladelse. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter AMISOM nu har kontrollen over klagerens hjemby, Jalalaqsi og under hensyn til karakteren af den af klageren beskrevne konflikt med al-Shabaab – herunder at han ikke kan anses profileret – og den tid, der er forløbet siden konflikten, finder nævnet, at Udlændingestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klageren ikke længere risikerer overgreb fra al-Shabaab. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbage-sendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene i det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, den 25. januar 2013. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret. Selv om forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, findes ændringerne ikke at være af helt midlertidig karakter. Klageren kan som nævnt i det foregående ikke anses for profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet vurderer derfor, at en tilbagesendelse af klageren til hans hjemområde ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Vedrørende Danmarks internationale forpligtelser finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK art. 8, stk. 1. Som anført af Udlændingestyrelsen har dette indgreb hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, nr. 2. Flygtningenævnet tiltræder, at et sådant indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv er legitimt og ikke uproportionalt. Flygtningenævnet bemærker, at klageren kom til Danmark som 25-årig og således har levet størstedelen af sit liv i Somalia. Klageren har ikke haft noget arbejde i Danmark. Han har været i praktik, som ophørte, fordi klageren blev syg. Han har oplyst, at han ikke har bestået prøve i dansk, hvilket også skyldes hans helbred. Han har efter det oplyste ikke familie i hverken Danmark eller Somalia. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK art. 8. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren har oplyst, at han lider af epilepsi, og at det fremgår af sagen, at har diagnosen paranoid psykose. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at klageren i en årrække ikke har modtaget lægelig behandling for sin psykiske diagnose eller nogen andre former for lidelser. Den omstændighed, at klageren siden medio juli har taget det antidepressive middel Fluoxetin 20 mg dagligt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet finder som følge af det anførte ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af oplysninger om klagerens behandling medicinforbrug eller aktuelle oplysninger om forholdene i hjemområdet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2021/47/MNR
