Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Kina. Sagen er sambehandlet med kina/2021/3. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet traf den 17. marts 2017 følgende afgørelse i sagen: "Ansøgeren er etnisk han og buddhist fra landsbyen […] i Fujian provinsen, Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive straffet af de kinesiske myndigheder, idet hun uden for Kina har født to børn uden for ægteskabet. Hun frygter endvidere, at de kinesiske myndigheder vil tvangsfjerne hendes børn, samt at børnene ikke kan blive registreret i Hukou familieregistret. Hvis hun på ny måtte blive gravid, vil hun blive udsat for tvangsabort. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun i [efteråret] 2011 blev gravid uden for ægteskabet. [I efteråret] 2011 blev hun opsøgt af myndighederne, der tog hende med til et hospital, hvor hun fik foretaget en tvangsabort samme dag. I forbindelse med, at myndighederne hentede hende, forsøgte hendes far at forsvare hende. Som følge heraf blev han slået af myndighedspersoner, og et møbel væltede ned over ham under tumult. Som følge heraf afgik faren ved døden. På grund af episoden fik hendes mor et hjerteanfald og afgik ligeledes ved døden. Omkring en times tid efter aborten flygtede ansøgeren fra hospitalet og tog hen til en ældre dame, der boede i nabolaget. Ansøgeren opholdt sig hos damen i omkring to til tre måneder. Derefter udrejste ansøgeren illegalt. Ansøgerens børn har danske fødselsattester. Udenrigsministeriet har i høringssvar til Flygtningenævnet af 12. december 2016, efter forelæggelse for lokal advokat med speciale i familieret, oplyst, at straffen for at udrejse illegalt normalt er en bøde på mellem 1.000 til 5.000 RMB. Hvis personen afslår at acceptere bøden, er det sandsynligt, at vedkommende vil blive tilbageholdt i flere dage. Hertil kommer, at vedkommende kan forvente at få udrejseforbud i seks måneder til tre år. En person, der har fået to børn uden for ægteskabet i udlandet, vil have vanskeligheder med at få børnene registreret i Hukou familieregistret. I forbindelse med behandling af en ansøgning vil der eventuelt skulle foretages dna-test, forevises fødselsattester samt afleveres skriftlig forklaring på fødslerne uden for ægteskabet. Kvinden kan forvente at ville blive idømt en bøde på 30-50.000 RMB, hvis hun er bosiddende i en by. Størrelsen af bøden, hvis kvinden er bosiddende på landet, er ikke nævnt. Hvis hun afslår at betale bøden, er det sandsynligt, at hun ikke vil kunne få sine børn registreret. Hvis børnene bliver registreret, vil de kunne få samme adgang til lægehjælp, undervisning og andre sociale velfærdsgoder som andre kinesiske statsborgere. Myndighederne i Fujian-provinsen har et dårligt ry med hensyn til at følge regler. Der har været eksempler, hvor kvinder er blevet tvunget til at abortere, og hvor deres børn ikke er blevet optaget i registret, efter at mødrene har undgået tvangsabort. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgningen er åbenbart grundløs, men at styrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1. Klagen skal herefter i medfør af § 53, stk. 9, som udgangspunkt behandles af formanden eller en næstformand, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Sagen skal efter § 56, stk. 3, 1. pkt., behandles på skriftligt grundlag. Efter sagens karakter og omstændigheder er der truffet beslutning om, at nævnet i sagen sammensættes som anført i § 53, stk. 6, men tre medlemmer. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at der i en situation som den foreliggende, undtagelsesvis skal afholdes mundtligt møde. Der er herved henset blandt andet til, at Udlændingestyrelsen ikke har bestridt ansøgerens forklaring. Fremgangsmåden findes ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i 2011 har været udsat for en tvangsabort, og et par måneder senere udrejste hun illegalt, hvorefter hun uden for Kina fødte to børn uden for ægteskab, samt derfor kan blive idømt en betydelig bøde, alternativt en kortere frihedsstraf samt blive pålagt udrejseforbud i en periode. Et flertal i Flygtningenævnet bemærker, at det endvidere må forventes, at det vil blive forbundet med væsentlige vanskeligheder at få ansøgerens børn registreret i Hukou registret i det mindste i en periode, hvor børnene således vil blive stillet mindre gunstigt med hensyn til lægehjælp, skolegang og sociale ydelser mv. end andre kinesiske børn. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne og Udenrigsministeriets nye høringssvar finder et flertal ikke, at det dermed er sandsynliggjort, at de kinesiske myndigheder – der må antages at anerkende, at der er tale om ansøgerens børn, og at børnene er kinesiske statsborgere – vil tvangsfjerne børnene fra deres mor eller udsætte moren og børnene for andre grove overgreb. De sanktioner, der herefter er sandsynlige, kan ud fra en dansk sammenhæng forekomme urimelige, men har efter flertallets opfattelse ikke en sådan karakter og sådanne proportioner, at dette kan betragtes som forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Det anførte i børnekonventionen eller andre konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, kan efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. "Flygtningenævnet traf efter genoptagelse den 13. december 2018 følgende afgørelse i sagen: "Ansøgeren er etnisk han og buddhist fra landsbyen […] i Fuijan provinsen, Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive straffet af de kinesiske myndigheder, idet hun uden for Kina har født to børn (X] og [L]) uden for ægteskab. Hun har endvidere henvist til, at hun frygter, at de kinesiske myndigheder vil tvangsfjerne hendes børn, samt at børnene ikke kan blive registreret i Hukou familieregistret. Hun har videre henvist til, at hun, hvis hun på ny måtte blive gravid, vil blive udsat for tvangsabort. Under henvisning til, at [ansøgeren] [i sommeren] 2018 har født [W], har Flygtningenævnet den 23. august 2018 besluttet at genoptage sagen. Det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] i [efteråret] 2017 indgik ægteskab med [Y], der efter det oplyste er far til [L] og [W].Flygtningenævnet er opmærksom på, at [L] og [W] er født, efter at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, og at i hvert fald oplysningerne om [W] ikke er indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen. [L] og [W] er på grund af deres alder ikke i stand til selv at fremkomme med oplysninger i sagen af betydning for deres asylmotiv, men deres mor, har redegjort nøje for den del af asylmotivet, der direkte knytter sig til de to børn, hvilket asylmotiv er helt sammenfaldende med den ældste datters ([X]s) asylmotiv, som er indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Nævnet finder, at børnenes perspektiv er tilstrækkelig belyst gennem moderens oplysninger, og at der i øvrigt ikke er grundlag for at hjemvise nogen del af sagen til Udlændingestyrelsen.Som anført af nævnet i afgørelsen af 17. marts 2017 er det lagt til grund, at [ansøgeren] i 2011 har været udsat for en tvangsabort, og at hun et par måneder senere udrejste illegalt af Kina. Det lægges endvidere til grund, at hun i Danmark har født nu tre børn, hvoraf to af børnene er født uden for ægteskab, ligesom det lægges til grund, at hendes ægtefælle [Y] (ansøgeren i den sambehandlede sag) er far til de to sidstfødte børn.Det kan på baggrund af oplysninger om situationen i Kina endvidere lægges til grund, at [ansøgeren] som følge af antallet af børn, og at de til dels er født uden for ægteskab, vil kunne idømmes en betydelig bøde eller alternativt en kortere frihedsstraf, ligesom hun kan blive pålagt udrejseforbud i en periode. Som anført af nævnet i afgørelsen af 17. marts 2017 kan det efter baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at de kinesiske myndigheder vil tvangsfjerne børnene fra deres mor, eller at der i øvrigt er en reel risiko for, at moderen vil blive udsat for andre asylbegrundende overgreb, herunder tvangsmæssigt at lade hende sterilisere. De sanktioner over for [ansøgeren], der herefter er sandsynlige, har således ikke en sådan karakter, at de kan betragtes som overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en anden vurdering heraf, at [ansøgeren] nu har født tre børn, hvoraf de to af børnene er født uden for ægteskabet. Heller ikke den omstændighed, at hun påregner at få flere børn, kan føre til en anden afgørelse.Set fra børnenes perspektiv må det efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at moderens situation meget vel kan indebære, at det vil blive vanskeligt at få børnene eller i hvert fald et af børnene registreret i Hukou registret, hvilket må antages at være en forudsætning for deres adgang til lægehjælp, skolegang, sociale ydelser m.v. Det fremgår imidlertid af Udenrigsministeriets høringsnotat af 12. december 2016, der er baseret på svar fra en lokal advokat med speciale i familieret, at registrering i overensstemmelse med ”Opinions of the General Office of the State Council on Addressing the Issue of Household Registration for Persons without Household Registration” er mulig, såfremt (1) en dna test kan påvise familieforholdet mellem mor og barn, (2) der fremlægges en fødselsattest med dna dokumentation for familieforholdet, i hvilken forbindelse en dansk fødselsattest skulle være tilstrækkelig, og (3) der sammen med denne dokumentation ansøges om registrering med en skriftlig begrundelse for børnenes fødsel uden for ægteskabet. Det fremgår af samme baggrundsnotat dog videre, at myndighederne i Fujian provinsen har et dårligt ry i forhold til overholdelse af love og regulativer, og at der er eksempler på, at kvinder, der har fået foretaget en tvangsabort, ikke har kunnet registrere børn født efterfølgende. Afgørende for Flygtningenævnets afgørelse – også set i forhold til Børnekonventionen – er imidlertid, om der er risiko for, at børnene ved en ”tilbagesendelse” til Kina vil blive udsat for alvorlige overgreb, hvilket efter Børnekonventionen kan formuleres som ”a real risk of irreparable harm”. Nævnet finder, at de vanskeligheder, som en registrering af børnene – eller navnlig ét af børnene – må forventes at møde, eller endda den mulige konsekvens, at børnene udelukkes fra at modtage fri lægehjælp, skolegang m.v., ikke er forhold, der kan sidestilles med alvorlige overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Der er herefter ikke – heller ikke som følge af [ansøgerens] tredje barn – grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, idet afgørelsen nu tillige omfatter [L] og [W]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse."Den 4. november 2020 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde som følge af FN’s Børnekomités udtalelse af 28. september 2020. Under nævnsmødet den 19. marts 2021 afgav ansøgeren supplerende forklaring om sit asylmotiv. I lyset af Børnekomitéens udtalelse besluttede Flygtningenævnet under nævnsmødet at foretage en fornyet høring af Udenrigsministeriet med henblik på yderligere belysning af de forhold, der har givet anledning til den af komitéen fremsatte kritik af afgørelsen af 13. december 2018, herunder forholdet til Børnekonventionens artikel 3, 6 og 8. Udenrigsministeriet har den 3. maj 2021 afgivet høringssvar til brug for sagen. Af dette høringssvar fremgår blandt andet, at en bekræftet dansk fødselsattest vil blive anerkendt af de kinesiske myndigheder som et af de dokumenter, der indgår i ansøgningsprocessen med henblik på at opnå registrering i Hukou-registeret. Herudover fremgår det, at ansøgeren og hendes ægtefælle skulle kunne søge om den påkrævede ”Confirmation that the Relevant Person Does not have the Overseas Chinese Status”, da de ikke har opnået opholdstilladelse i Danmark. I høringssvaret redegøres der endvidere for de kendte oplysninger om registreringsprocessen, herunder tidshorisonten for en sådan registrering. Det fremgår, at registreringsprocessen som udgangspunkt er 30 arbejdsdage, men at sagsbehandlingstiden reelt vil kunne være meget længere som følge af myndighedernes krav til dokumentationen. Efter oplysningerne om ansøgerens forhold og baggrund er det desuden anført i udtalelsen, at de lokale myndigheder vil kunne ”impose additional hurdles to her application”, uden at disse dog angives nærmere. I høringssvaret er det videre anført, at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke rettigheder børnene vil have under registreringsprocessen, og det er anført, at det muligvis kan have sammenhæng med den ovennævnte sagsbehandlingsfrist på 30 dage. Endelig indeholder udtalelsen uddybende oplysninger om de uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af ikke at være registreret eller kunne opnå registrering i Hukou-registreret. Det er anført, at Hukou-registrering er nødvendig for at få adgang til uddannelse og sundhedsydelser, og at registreringen udgør id-dokumentation for børn under 18 år og er essentiel i dagliglivet. Manglende registrering i Hukou-registeret kan dog ikke antages at have samme virkning på børnenes dagligliv, når begge forældre er registeret i Hukou-registeret. Flygtningenævnet finder, at de oplysninger, der fremgår af Udenrigsministeriets seneste høringssvar af 3. maj 2021, ikke kan give anledning til en anden vurdering af sagen end den, der fremgår af nævnets tidligere afgørelse af 13. december 2018 med den heri anførte begrundelse. Efter indholdet af høringssvaret finder Flygtningenævnet således, at det må lægges til grund, at en bekræftet dansk fødselsattest vil kunne indgå i dokumentationsgrundlaget ved registrering af børnene i Hukou-registeret, ligesom det vil være muligt for såvel ansøgeren som hendes ægtefælle selv at opnå den fornødne registrering vedrørende spørgsmålet om ”Overseas Chinese Status". Den omstændighed, at ansøgeren på grund af sine konkrete forhold i forbindelse med blandt andet ulovlig udrejse af Kina og en tidligere foretaget tvangsabort vil kunne blive mødt af ikke nærmere angivne "additional hurdles" i registreringsprocessen som anført i Udenrigsministeriets høringssvar, kan ikke i sig selv danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke oplysningerne i høringssvaret om den forventede sagsbehandlingstid og fraværet af oplysninger om børnenes rettigheder under den midlertidige registreringsproces er forhold, der ses at kunne føre til en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der er ikke grundlag for at fastslå, at manglende registrering i Hukou-registeret med de negative konsekvenser, som dette har i forhold til adgangen til uddannelse samt sundhedsydelser og sociale ydelser, i sig selv indebærer, at børnene er i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i risiko for alvorlige overgreb som omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fastholder derfor nævnets afgørelse af 13. december 2018. Kina/2021/2/smla
