Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2021/57. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk kurder og konverteret kristen fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tortureret eller slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har hjulpet partiet KDP med enkelte opgaver. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin svigerfar, idet svigerfaren efter ansøgerens udrejse har truet ansøgeren på livet, fordi svigerfaren mener, at ansøgeren er skyld i hans datters psykiske problemer. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra [sommeren] 2014 til [efteråret] 2015 har hjulpet KDP fire gange, efter anmodning om hjælp fra sin morbror. Ansøgeren har hjulpet KDP med at huse medlemmer af KDP, købe mad til dem og levere pakker til KDP-medlemmet [A]. I [efteråret] 2015 afleverede ansøgeren en pakke til [A], hvorefter ansøgeren så, at [A] blev anholdt af myndighederne. Ansøgeren og hans ægtefælle udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for sin svigerfar oplyst, at svigerfaren til ansøgerens bror, [B], har oplyst, at han vil slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konversion oplyst, at han [i efteråret] 2017 er blevet døbt i [en kirke] i [en dansk by], og at han fortsat deltager i kirkelige aktiviteter. Af de grunde, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2017, kan ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke lægges til grund. Det, der er kommet frem for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker herudover, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket under henvisning til, at hans oprindelige asylmotiver er blevet afvist ved Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2017, og at hans politiske og religiøse aktiviteter begyndte omkring eller efter Udlændingestyrelsens afslag [primo] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af sine aktiviteter for KDP i Danmark er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra de iranske myndigheder side. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring først påbegyndte aktiviteterne for KDP i Danmark i sommeren 2017 og dermed efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afslag, selv om ansøgeren var indrejst i 2015 og havde søgt asyl med henvisning til sine aktiviteter for KDP. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan føre til et andet resultat, at ansøgeren har deltaget i arrangementer i KDP i Danmark, og at han efter indrejsen til Danmark ses på opslag på sociale medier. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at opslagene, i det omfang billederne måtte være lagt op på sociale medier, er sket uden angivelse af ansøgerens navn, og at hverken ansøgeren eller hans bror efter deres egen forklaring er blevet kontaktet i anledningen af aktiviteterne. Hertil kommer, at ansøgeren og hans bror har forklaret forskelligt og upræcist om overgreb, som deres far skulle have været udsat for, herunder om tidspunkterne for opsøgningerne. Det forhold, at den Danske Komite for Kurdistans Demokratiske Parti i en erklæring af [efteråret] 2019 over for ansøgerens advokat har bekræftet ansøgerens medlemskab af KDP, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at erklæringen er indhentet af ansøgeren selv til brug for ansøgerens asylsag. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring først fik interesse for kristendommen omkring tidspunktet for Udlændingestyrelsens afslag på ansøgerens asylansøgning, og at han ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konversionen. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet i [efteråret] 2017 forklarede, at han fortsat betragtede sig som yarsan, da han ikke var døbt, og at han ikke under dette møde fortalte om de to drømme, han havde haft forud for mødet i [efteråret] 2017, og som ifølge hans forklaring under mødet i nævnet i dag var udslagsgivende for hans konversion. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket uden at have baggrund i en reel, indre religiøs overbevisning hos ansøgeren. De fremlagte udtalelser fra forskellige kirkelige myndighedspersoner samt ansøgerens dåbsbevis kan ikke føre til en ændret vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion er reel, herunder således at det kan antages, at han vil fastholde og udleve sin konversion, eller at han i øvrigt har et religiøst betinget ønske om at foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl og derfor ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2021/58/CRT
