Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk perser og muslim fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for fysiske overgreb af sin datter. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i de seneste ti år, cirka en gang om ugen, har været udsat for fysiske overgreb fra sin datter, som ansøgeren i Iran bor sammen med. Ansøgeren har som asylmotiv også henvist til, at hun er interesseret i kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i Iran udtrykte sig kritisk om islam, og at hun i Danmark er begyndt at gå i kirke. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter myndighederne i Iran. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun to gange har været indkaldt til afhøring på et kontor, fordi hun har ytret sig kritisk om regimet. Ansøgeren blev også truet med fængsel og dødsdom. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, der kan føre til meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Selvom det kan lægges til grund, at ansøgeren i et vist omfang har været udsat for vold af sin datter, har dette forhold ikke en sådan karakter og intensitet, at det kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren selv har forklaret, at hun ikke ønskede at melde datteren til politiet for ikke at skade denne, ligesom ansøgeren tidligere, i den efter det oplyste cirka ti år lange periode, har været i Danmark uden at søge asyl. Om ansøgerens generelle troværdighed bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren først ansøgte om asyl efter, at hun fik afslag på sin anmodning om forlængelse af visum. Ydermere har ansøgeren forklaret udbyggende og i høj grad divergerende om baggrunden for sit asylmotiv. I sit asylskema side 21 oplyser ansøgeren at være shiamuslim og bekræfter, at hun praktiserer sin tro. Ved samtalen [i efteråret] 2019 er oplysningen om, at ansøgeren er shiamuslim gentaget. I bilagsmaterialet fremsendt af advokaten til Flygtningenævnet og i sin forklaring til Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid oplyst at nære interesse og sympati for kristendommen. Det fremgår herudover af skemaet, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv. Hun har heller ikke i skemaet oplyst om nogen form for problemer med myndighederne. Det fremgår ligeledes af samtalereferatet side 9, at ansøgeren aldrig har været anholdt, tilbageholdt eller eftersøgt eller har haft konflikter med myndighederne. I modsætning hertil har ansøgeren i Flygtningenævnet forklaret, at hun under sit ophold i Iran har ytret sig kritisk om styret, og at hun har været indkaldt til en afhøring af myndighederne, og er blevet truet med alvorlige konsekvenser, såfremt hun fortsat ytrede sig kritisk. Afslutningsvis bemærkes, at ansøgeren har fået udstedt pas i maj 2019. Flygtningenævnet finder det derfor ikke sandsynligt, at hun skulle have nogen konflikt med myndighederne, eller i øvrigt være i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/54/SELS
