Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Han er født muslim, men er i [foråret] 2015 konverteret til kristendommen Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har i 2009 deltaget i demonstrationer på grund af præsidentvalget. Ansøgeren sympatiserede med [x] bevægelse i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han udrejste af Iran i 2014 til Grækenland, fordi hans familie ville tvangsgifte ham med hans kusine. Ansøgeren opholdte sig syv til otte måneder i Grækenland. Ansøgeren stiftede bekendtskab med kristendommen i Grækenland, idet ansøgerens ven tog ham med i kirke. Ansøgeren blev døbt [i foråret] 2015 døbt. Han rejste herefter igennem forskellige lande i Europa indtil han i [efteråret] 2015 rejste tilbage til Iran. Ansøgerens familie havde fortalt ham, at de ikke ville tvangsgifte ham alligevel. Efter cirka en måned i Iran fortalte ansøgeren til sin fætter, at han var konverteret til kristendommen. Ansøgerens fætter boede i et område med mange kristne og fandt en huskirke til ansøgeren. Herefter gik ansøgeren i huskirke cirka to gange om ugen. Ansøgeren fortalte sine venner, at han var konverteret til kristendommen og missionerede for sine venner og fætter ved at fortælle dem om kristendommen og læse bibelvers op. I [vinteren] 2018 udrejste ansøgeren af Iran, fordi hans far to uger forinden havde fundet ud af, at ansøgeren var blevet kristen. Ansøgerens far tog ansøgerens kristne maleri og smed det efter ham. Ansøgerens far hentede også en kniv og truede ansøgeren med at slå ham ihjel. Ansøgeren løb ud af huset og så, at politiet kom til deres bopæl. Ansøgerens søster ringede og fortalte ansøgeren, at ansøgerens far havde ringet til de iranske myndigheder og fortalt, at ansøgeren var blevet kristen, hvorfor myndighederne ledte efter ansøgeren. Ansøgeren tog herefter en taxa hjem til sin daværende kæreste, hvor han opholdte sig frem til at en menneskesmugler hjalp ham ud af landet. Efter ansøgerens udrejse har ansøgerens søster fortalt ham, at myndighederne har opsøgt familiemedlemmers bopæl for at lede efter ansøgeren. Opsøgningerne har stået på i cirka et år efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de iranske myndigheder og ansøgerens far, som følge af ansøgerens angivelige konversion til kristendommen. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [foråret] 2021. Det forekommer således ikke overbevisende, at ansøgeren i mere end to år var i stand til at holde sin konversion til kristendommen skjult for sine forældre, der efter ansøgerens egen forklaring er meget religiøse og som ansøgeren i hele perioden boede sammen med. Det findes endvidere påfaldende, at ansøgeren efter sin egen forklaring, i Iran kom i en huskirke på fire personer, der bestod af far, mor og to børn i mere end to år, men ikke direkte adspurgt af Udlændingestyrelsen kunne huske navnene på alle disse fire personer. Ansøgerens forklaring om sin indre afklaringsproces fremstår heller ikke overbevisende og han har ikke på overbevisende måde kunne redegøre for sin kristne tro. Ansøgerens forklaring herom har fremstået ureflekteret, overordnet og tillært. Han har således ikke kunne forklare nærmere om sine følelser og om sin indre afklaringsproces. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering er udtryk for en indre overbevisning eller at han ved en tilbagevende til Iran vil udøve kristne aktiviteter, som kan bringe ham i konflikt med de iranske myndigheder. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at asylansøgere, som har konverteret for at opnå et asylmotiv ikke vil blive retsforfulgt af de iranske myndigheder, idet de iranske myndigheder er klar over, at iranske statsborgere konverterer for at opnå asyl. Ansøgeren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2021/48/SELS
