ghan20211

Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ashanti og ikke-troende fra Accra, Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter, at han ikke vil kunne klare sig på egen hånd, og at han kan blive tvunget til at prostituere sig til andre mænd for at tjene penge. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet, og at han vil blive udsat for kriminalitet fra bander. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke har boet i Ghana siden han udrejste i [årstal], og at han har boet i [land A] og [land B]. Ansøgeren har videre oplyst, at det er vanskeligt at finde et arbejde i Ghana, især når han har opholdt sig i udlandet i mange år, og at han på grund af manglende ansættelsesmuligheder kan være tvunget til at prostituere sig igen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han vil blive fængslet, såfremt politiet opnår kendskab til at han har prostitueret sig, selvom det er sket uden for Ghana. Ansøgeren har også oplyst, at der er mange bander, som udøver vilkårlig kriminalitet. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at han ikke har familie eller andet netværk i Ghana til at hjælpe sig med sin forsørgelse, samt at hans ægtefælle har bopæl i Danmark. Indledningsvis bemærkes, at det forhold, at Udlændingestyrelsen ikke har ønsket at forhandle med [land B] i henhold til Dublinforordningen, kan ikke føre til en hjemvisning af sagen. Flygtningenævnet bemærker herved, at det af Dublinforordningens artikel 17, stk. 1, fremgår, at uanset hvilken medlemsstat, der ifølge forordningens kriterier er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, har en medlemsstat, der modtager en ansøgning, til enhver tid ret til at realitetsbehandle ansøgningen. Vedrørende sagens realitet kan Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen lægge den af ansøgeren afgivne forklaring om sit asylmotiv til grund. De oplyste omstændigheder kan imidlertid ikke begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke har familie eller andet netværk til at hjælpe sig med forsørgelse i Ghana. Dette er forhold af socioøkonomisk karakter og kan ikke begrunde asyl. Det forhold, at ansøgeren har arbejdet som prostitueret med mandlige kunder i [land B] kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Der er herved henset til, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke betragter sig som homoseksuel, men alene har arbejdet som prostitueret af økonomiske årsager, og i dag har oplyst, at han betragter sig som biseksuel. Det kan ikke efter det foreliggende lægges til grund, at ansøgerens arbejde i [land B] er kommet til myndighederne i Ghanas kendskab. Dette beror alene på ansøgerens egen formodning. Med hensyn til ansøgerens frygt for de generelle forhold i Ghana bemærker Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at meddele ansøger asyl på baggrund heraf. Der er herved henset til ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke har oplevet problemer med myndighederne, privatpersoner eller grupperinger i Ghana. Det beror således også alene på ansøgers egen formodning, at faderens dødsfald i en [ulykke], skulle være forårsaget af faderens tidligere arbejdsgiver. Efter en samlet vurdering har ansøgeren på ovennævnte baggrund herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2021/1/ACA