Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2017. Ansøgeren er etnisk Tigrinya og sunni muslim af trosretning fra Asmara, Eritrea. Ansøgeren er statsborger i Etiopien og har senest boet i Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har oplevet problemer myndighederne i Eritrea, idet han er blevet fængslet flere gange grundet sit etiopiske statsborgerskab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans mor er eritreisk statsborger og at hans far er etiopisk statsborger, og at han er født og opvokset i Eritrea. I [vinteren] 2008 blev ansøgeren fængslet første gang i Eritrea på grund af overtrædelse af et udgangsforbud. Ansøgeren var frihedsberøvet i syv dage og betalte 2.500 nakfa for at blive løsladt. Anden gang ansøgeren blev fængslet var i [foråret] 2008, hvor han blev fængslet fordi han fremviste et etiopisk ID-kort. Ansøgeren var frihedsberøvet i omkring syv til otte dage og betalte igen 2.500 nakfa for at blive løsladt. I slutningen af 2008 blev ansøgeren igen fængslet, fordi hans svigerfamilie havde anklaget ham for at have gjort deres datter gravid. Ansøgeren var frihedsberøvet i ti dage, hvor han tre gange blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de etiopiske myndigheder, fordi de tidligere har fængslet ham og beskyldt ham for at have forfulgt etiopiere i Eritrea. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2009 flygtede fra fængslet i Eritrea til Sudan, hvor han opholdt sig i Khartoum indtil 2014, hvor han blev udvist af de sudanesiske myndigheder til Etiopien. Ansøgeren opholdte sig efterfølgende i [by] i Etiopien, hvor han arbejdede på busstationen som løsarbejder. Efter omkring tre måneder blev ansøgeren anholdt på gaden ved busstationen, hvor han blev taget med til politistationen og beskyldt for at have forfulgt etiopiske personer i Eritrea. Ansøgeren var tilbageholdt omkring én måned, og fik at vide, at han ville blive indkaldt til en afhøring, men ansøgeren blev aldrig indkaldt. Endelig har ansøgeren henvist til, at han har problemer med sine farbrødre og fætre, og at han frygter at blive slået ihjel af sine fætre, fordi hans søskende har aftjent nationaltjeneste i Eritrea, og i den forbindelse har kæmpet i krigen mellem Etiopien og Eritrea, hvor de har slået personer fra Etiopien ihjel. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han efter sin ankomst til [by] blev chikaneret af sine fætre [A] og [B], som er bosat i [by]. Ansøgerens fætre sagde til ansøgeren, at han ikke kunne bo i Etiopien, fordi hans søskende har aftjent nationaltjeneste i Eritrea og i den forbindelse slået etiopiske landsmænd ihjel. En dag i 2014 kom ansøgerens fætre forbi hans arbejdsplads ved busstationen, hvor [B] stak ansøgeren med en kniv i maven, hvorefter ansøgeren lå på hospitalet i fem dage. Ansøgeren rejste herefter til Addis Ababa. Ansøgeren hørte fra bekendte, at hans fætre havde været i Addis Ababa for at lede efter ham. Ansøgeren blev familiesammenført til sin ægtefælle i [foråret] 2017, hvorefter han udrejste til Danmark. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter han har en konflikt med sine farbrødre [C] og [D], og deres sønner [A] og [B], der var vrede på ansøger idet [C] og [D] havde sønner, som var faldet i krigen mellem Eritrea og Etiopien, hvor ansøgers søskende havde aftjent i den eritreiske nationaltjeneste. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at konflikten har et omfang og en intensitet, som kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at ansøgers fætre, [A] og [B], alene har opsøgt ansøgeren sporadisk og ved et enkelt tilfælde i 2014, hvor ansøgeren blev stukket med en kniv ved busstationen, hvor han arbejdede og at ansøgeren efterfølgende var indlagt på hospitalet i fem dage. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren efter sin egen forklaring har anmeldt overfaldet til politiet. Der er endvidere henset til, at ansøgeren efterfølgende opholdt sig i et år i [by] og i Addis Ababa fra 2015 og frem til sin udrejse af Etiopien i 2017 uden problemer med sine fætre. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med de etiopiske myndigheder, men at han efter sin løsladelse i 2014 og frem til sin udrejse af Etiopien i 2017 ikke blev kontaktet eller opsøgt af politiet. Konflikten må således anses for afsluttet. Det bemærkes herved også, at ansøgeren uden problemer er udrejst af Etiopien med et etiopisk nationalitetspas. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det findes påfaldende at ansøgeren er indrejst i Danmark i [foråret] 2017, som familiesammenført til sin ægtefælle, men først [en nærmere angiven dato i vinteren] 2020 har indgivet ansøgning om asyl. Det forhold, at ansøgeren under sin forklaring for Flygtningenævnet har oplyst, at familien modtager støtte og behandling i [angiven sted] på grund af ansøgerens psykiske problemer, kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering af forholdene i sagen tiltræder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etio/2021/5/MALC
