Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har angivet ansøgning om asyl i Rumænien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren blev tvunget til at søge om asyl i Rumænien, og at klageren har været udsat for diskrimination i Rumænien, samt at klageren har psykiske udfordringer. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Rumænien, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen, idet han udrejste inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Rumænien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Rumænien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Rumænien 8 [sommeren] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ved en overførsel til Rumænien, skal indgive en ny ansøgning om asyl, og at han som følge heraf ikke har ret til indkvartering og andre ydelser, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det blandt andet fremgår af rapporten Country Report: Romania, AIDA, udgivet den 21. april 2021, at en Dublin-returnee, der har fået lukket sin asylsag i Rumænien under henvisning til, at vedkommende er udeblevet eller udrejst, kan få genåbnet sin asylsag, og derved opnå ret til indkvartering og andre ydelser, såfremt vedkommende indgiver en ansøgning om asyl senest ni måneder efter, at de rumænske myndigheder traf afgørelse om at lukke sagen. Det fremgår af sagens oplysninger, at han har søgt om international beskyttelse i [foråret] 2021, forsvandt fra et asylcenter i [foråret] 2021 og hans asylsag blev administrativt lukket i [foråret] 2021. Fristen på de ni måneder er således ikke udløbet. Den omstændighed, at klageren frygter pushback til Serbien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indgav en ansøgning om asyl til de rumænske myndigheder i [foråret] 2021, hvorefter han blev løsladt og ikke deltog i samtale hos myndighederne. Det fremgår tillige, at han var indkvarteret og forsvandt fra sit asylcenter i [foråret] 2021. Herudover fremgår det, at Rumænien i [foråret] 2021 har accepteret ansvaret for behandlingen af klagerens asylansøgning. Der er således ikke oplysninger om, at klageren selv har været udsat for pushback, ligesom han har haft mulighed for at indgive en ansøgning om asyl, og Rumænien har accepteret at tilbagetage ham på baggrund af en afsluttet asylsag. Det af klageren oplyste om, at han har det psykisk svært, og at han har selvmordstanker, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige behandling i Rumænien. Det fremgår af rapporten Country Report: Romania, AIDA, udgivet den 21. april 2021, side 115, at asylansøgere har adgang til at modtage gratis sundhedsbehandling, og at asylansøgere modtager et personligt ID-nummer, som giver dem adgang til at modtage alle rettigheder, som er foreskrevet ved lov. Nævnet bemærker videre, at der ikke foreligger yderligere oplysninger om klagerens mentale helbred end det i indlægget af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte, og nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de rumænske myndigheder om klagerens forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. forordningens artikel 32. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien er dårlige, at de rumænske myndigheder er voldelige, og at klageren vil være i risiko for umenneskelige og nedværdigende behandling, kan endelig ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Rumænien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at de rumænske myndigheder ikke lever op til deres internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren under sit ophold i Rumænien ikke har haft nogen personlige eller individuelle konflikter med de rumænske myndigheder eller politi. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at såfremt klageren skulle opleve problemer med det rumænske politi eller myndighederne i øvrigt, kan han henvises til at tage kontakt til en overordnet myndighed i Rumænien herom. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Rumænien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Rumænien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. For så vidt angår klagerens alder, gennemgik klageren i [foråret] 2021 en aldersundersøgelse på Retsmedicinsk Institut omfattende en klinisk undersøgelse, en odontologisk undersøgelse og en røntgenundersøgelse af hånd og håndled. Retsmedicinsk Institut har ved rapport udfærdiget af [foråret] 2021 på baggrund af undersøgelsen samlet konkluderet, at klagerens alder mest sandsynligt må antages at være 19 år eller derover. Der er dog en vis, om end mindre, sandsynlighed for, at den nedre aldersgrænse kan være 17 år. I [foråret] 2021 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at fastsætte klagerens fødselsdato til [vinter] 2001, hvorefter klageren således var 19 år på både asylansøgningstidspunktet og tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Rumæ/2021/4/HMU
