Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Rumænien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for flygtninge i Rumænien, herunder modtageforhold og adgang til asylproceduren. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Rumænien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Rumænien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Rumænien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Rumænien den [dato i andet kvartal] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ved en overførsel til Rumænien, skal indgive en ny ansøgning om asyl, og at han som følge heraf ikke har ret til indkvartering og andre ydelser, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det blandt andet fremgår af rapporten Country Report: Romania, AIDA, udgivet den 21. april 2021, at en Dublin-returnee, der har fået lukket sin asylsag i Rumænien under henvisning til, at vedkommende er udeblevet eller udrejst, kan få genåbnet sin asylsag, og derved opnå ret til indkvartering og andre ydelser, såfremt vedkommende indgiver en ansøgning om asyl senest ni måneder efter, at de rumænske myndigheder traf afgørelse om at lukke sagen. Det fremgår af sagens oplysninger, at han har søgt om international beskyttelse [dato i fjerde kvartal] 2020, forsvandt fra et asylcenter den [dato i første kvartal] 2021 og fik administrativt afslag på sin ansøgning den [efterfølgende dato i første kvartal] 2021. Fristen på de ni måneder er således ikke udløbet. Den omstændighed, at klageren frygter pushback til Serbien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indgav en ansøgning om asyl til de rumænske myndigheder den [dato i fjerde kvartal] 2020, hvorefter han blev løsladt og ikke deltog i samtale hos myndighederne. Det fremgår tillige, at han var indkvarteret og forsvandt fra sit asylcenter den [dato i første kvartal] 2021. Herudover fremgår det, at Rumænien den [dato i andet kvartal] 2021 har accepteret ansvaret for behandlingen af klagerens asylansøgning. Der er således ikke oplysninger om, at klageren selv har været udsat for pushback, ligesom han har haft mulighed for at indgive en ansøgning om asyl, og Rumænien har accepteret at tilbagetage ham på baggrund af en afsluttet asylsag. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien er dårlige, at politiet er voldsomme, og at asylansøgere risikerer at blive frihedsberøvet på et spinkelt grundlag, kan endelig ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Rumænien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at de rumænske myndigheder ikke lever op til deres internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren under sit ophold i Rumænien ikke har haft nogen personlige eller individuelle konflikter med de rumænske myndigheder eller politi. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at såfremt klageren skulle opleve problemer med det rumænske politi eller myndighederne i øvrigt, kan han henvises til at tage kontakt til en overordnet myndighed i Rumænien herom. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Rumænien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Rumænien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Rumæ/2021/2/DH
