Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der ulovligt har passeret grænsen til en medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen, og at den pågældende er indrejst fra et tredjeland. Sagen blev behandlet på mundtligt nævnsmøde. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien. DRC Dansk Flygtningehjælp gjorde gældende at asylsagen bør behandles i Danmark under henvisning til, at klageren på trods af gentagne forsøg ikke har kunnet få adgang til asylproceduren i Kroatien, idet det kroatiske asylsystem lider af systemiske mangler, fordi de kroatiske myndigheder udsætter asylansøgere for vold, push-backs og dermed risiko for krænkelser af EU'charter's art. 4 og EMRK's art. 3, herunder kæderefoulement. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om forholdene i forbindelse med hans ophold i Kroatien til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren er registreret som ulovligt indrejst i Kroatien, og at han flere gange af kroatisk politi har været udsat for voldelige overgreb og for ”push back” til Bosnien. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren har forsøgt at søge om asyl i Kroatien, men at dette ikke var lykkedes på udrejsetidspunktet. Kroatien har imidlertid accepteret at tilbagetage klageren og dermed også accepteret af behandle klagerens ansøgning om asyl. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 13, stk. 1, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Kroatien den 30. juli 2019 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren frygter voldelige overgreb og ”push back” til Bosnien med henvisning til den behandling, som han har oplevet under sit tidligere ophold i Kroatien kan med henvisning til tilbagetagelsesaccepten af 30. juli 2019 ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren henvises til at kontakte relevante overordnede myndigheder, såfremt han ønsker at indgive klage over kroatisk politi. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det bemærkes i øvrigt, at klageren efter overførelsen skal ansøge om asyl for at få adgang til asylproceduren. Der fremgår af Country Report: Croatia, AIDA, udgivet den 22. april 2020, at Dublin-returnees i princippet ikke har problemer med at få adgang til asylproceduren på ny ved tilbagevenden til Kroatien. Dog skal Dublin-returnees, som har forladt Kroatien, før deres asylsag var færdigbehandlet søge på ny for at få genoptaget behandlingen af deres asylsag. Det bemærkes videre, at det fremgår af samme rapport, at der er specielle procedurer og modtagelsesgarantier for sårbare personer. I denne forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelsen af klageren underretter de kroatiske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen." Dub-Kroa/2021/2
